Vi søger en naturvejleder med gnist til at tænde både bål og begejstring hos de 0-6 årige
Har du lyst til at formidle bredt om naturen til børn i 0-6 års alderen i de naturskønne omgivelser i Silkeborg Kommune? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som naturvejleder.
Du vil komme til at arbejde med naturvejledning i børnehusene i Silkeborg Kommune, hvor du møder børnene i deres daglige omgivelser på legepladsen eller ved nærliggende naturområder. Kan du dissekere fisk, lave mad over bål, gå på jagt i vandhuller og skovbunden sammen med børn, og synes du ovenikøbet det er sjovt, så er det måske dig vi leder efter.Hvis der er noget særligt du er optaget af, er der også mulighed for at udvikle egne naturvejledningsforløb til målgruppen
Formålet med naturvejledningen er at skabe engagerende og lærerig naturformidling til Silkeborgs yngste borgere, mens pædagogerne understøttes i arbejdet med læreplanstemaet: natur, udeliv og science.
Du kan læse mere om vores naturvejledningsforløb til dagtilbud her: https://www.skoletjenesten.dk/naturskolen-silkeborg/soeg/dagtilbud
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job - med meget tid udenfor
- Arbejdsdage med nysgerrige og naturglade børn
- Stort ansvar og medindflydelse på arbejdsopgaver
Dine primære opgaver bliver:
- Afholde naturvejledning i børnehaver, vuggestuer og dagplejer
- Stå for booking og logistik, samt forventningsafstemning med pædagogisk personale
- Arbejde med kompetenceudvikling af pædagogisk personale
Om dig:
Vi søger en barselsvikar med gå-på-mod og lyst til at arbejde med naturformidling til småbørnsområdet.
Du har:
- Lyst til at formidle bredt om naturen til børn i alderen 0-6 år - erfaring med målgruppen er en fordel
- En relevant baggrund som f.eks. lærer, pædagog, biolog, naturvejleder, natur- og kulturformidler el.lign.
- En god forståelse for, hvordan man skaber engageret og inkluderende naturformidling til børn
- Gode evner til planlægge og tilpasse aktiviteter til målgruppen
Hvem er vi:
Du bliver forankret i Skoleafdelingen, PPL i Silkeborg Kommune med daglig arbejdsplads på Naturskolen Silkeborg.
Naturskolen Silkeborg er en lille enhed, der holder til i lokaler tæt på AQUA Akvarium og Dyrepark. Vi udbyder forløb ved både AQUA, på Fritidsgården i Gødvad, Ahl hage, Nyløkke og på skoler eller dagtilbud.
Vores formidlingsunivers udbyder en bred vifte af naturvejledningstilbud: Undervisning, kurser for lærere/pædagoger og meget andet. Naturskolen Silkeborg er placeret tæt på skov og søer, og kun få kilometer fra Silkeborg centrum.
Vi har et tæt samarbejde - og deler kontorfaciliteter - med kollegaer fra AQUA Akvarium & Dyrepark. Du vil blive en del af et afslappet og hyggeligt kontorfællesskab med omkring syv andre, der arbejder med formidling af naturen, hvor der er rig mulighed for faglig sparring og inspiration.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelse:
Stillingen er et barselsvikariat på 27 timer pr. uge,med opstart mandag 27. januar 2025.
Det forventes, at du har kørekort og kan lægge egen bil til.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte naturvejleder Melissa Thompson på tlf. 2896 2647 (træffes bedst mandage) eller på mail. melissa.thompson@silkeborg.dk
Ansøgningsfrist torsdag 28. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.