Lead Software Engineer
Motiveres du af udvikling af højteknologiske løsninger? Og kan du tage ansvar for den softwaretekniske del i projektet? så du måske vores nye innovative Lead Software Engineer til at sætte retningen for projekterne i SW-teamet og yde kompetent softwareteknisk sparring.
MME Nordic A/S udvikler og leverer komplette løsninger inden for produktionsanlæg og kvalitetsmaskiner til medicoindustrien. Vi udgør en unik kombination af tegnestue, ingeniørhus samt udførende maskinbygningsfirma.
I forbindelse med virksomhedens vækst søger vi en Lead Software Engineer, der har flere års erfaring fra en eller flere lignende stillinger og som har en bred viden og erfaring inden for programmering af særligt PLC, HMI og Motion-applikationer.
En stilling med stor berøringsflade og gode udviklingsmuligheder
I stillingen bliver du softwareteknisk frontfigur på projekter og vil bistå med professionel softwareteknisk sparring til både kolleger og kunder. SW-teamet vil blive guidet af dig, og du vil være ansvarlig for at koordinere teamets opgaver. Vi ser gerne at du besidder gode kommunikative evner og kan træffe de rette og endelige beslutninger for projekternes retning, da en stor del af arbejdet vil være dialog med både kolleger og kunder.
Stillingen vil overordnet bære præg af en traditionel softwareingeniørs arbejdsområder, hvor der vil være fokus på udvikling af software til unikke automationsløsninger, hvilket bl.a. indebærer generel konfiguration, tests, dokumentation og implementering.
Primære arbejdsopgaver:
- Varetage den softwaretekniske lederrolle med henblik på koordinering og støtte til hele SW-teamet på det faglige område.
- Agere bindeled mellem MME og kunden på den softwaretekniske side og udføre softwareteknisk sparring med kunden.
- Programmering af PLC, HMI, Motion, Robot og Vision med særligt fokus på PLC, HMI og Motion-applikationer.
- Indkøre projektet/maskinen i samarbejde med resten af projektteamet.
- Udarbejde specifikationer og teknisk dokumentation samt udføre grundig test af software.
- Udvikle din viden inden for de softwareområder, som MME arbejder inden for samt dit eget specialistområde.
- Tage stor del i udviklingen af MME Nordics softwareplatform og standarder.
Stillingen er baseret på 37 timer pr. uge og refererer til Head of Software Engineering i MME Nordic, du vil få din daglig base på vores kontor i Thisted.
Der kan forekomme rejseaktivitet i et omfang af 20 dage årligt i forbindelse med indkøring og test i både ind- og udland samt oplære slutbrugeren i maskinen.
Faglige kvalifikationer- En relevant uddannelse eller baggrund som softwareingeniør, automationstekniker, automationsteknolog eller lignende.
- Minimum 3-5 års erfaring med programmering af PLC, HMI og Motion-applikationer og gerne stiftet bekendtskab med Robot og/eller Vision i en tidligere sammenhæng.
- Erfaring med eller kendskab til softwareområder som Rockwell, Siemens, Omron, Beckhoff eller WINCAPS.
- Har gerne erfaring med ledelse af softwareudviklere på projekter.
- Har en mekanisk forståelse og er logisk tænkende.
- Er i stand til at analysere og vurdere problemstillinger.
- Besidder en god forretningsforståelse, kan netværke og skabe relationer.
- Har gode kommunikationsegenskaber både internt og eksternt samt en positiv attitude.
- Kan begå sig på dansk og engelsk på et højt teknisk niveau.
Personlige kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har en tillidsvækkende og udadvendt profil samtidig med, at du besidder en god portion faglig stolthed, er teknisk udadvendt og kundeminded. Du formår at kommunikere klart, har gode strukturelle evner og bidrager gerne til et sundt arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode.Du evner et godt overblik og er kvalitetsbevidst.
Vi tilbyder
En yderst interessant nyoprettet stilling i en virksomhed i vækst og en lønpakke, der modsvarende dine kvalifikationer samt:
- En dynamisk hverdag, som er præget af en åben og ærlig omgangstone med plads til koncentration og fordybelse.
- En virksomhedskultur som er baseret på ordentlighed og gensidig respekt, hvilket kommer til udtryk internt mellem medarbejderne såvel som udadtil i relation til virksomhedens samarbejdspartnere.
- Et team bestående af kompetente og engagerede medarbejdere, som vil gøre alt for, at du hurtigst muligt kommer til at føle dig som en integreret del.
- En aktiv personaleforening, der sørger for sociale arrangementer, der styrker sammenholdet på tværs af virksomheden.
- Sundhedsordning, frivillig pensionsordning og firma mobiltelefon.
Medioindustriens foretrukne samarbejdspartner
MME Nordic A/S er en vaskeægte innovativ nordjysk virksomhed, som på få år har sat et markant præg på markedet med vores mange års erfaring og viden inden for automation. Vi har siden vores spæde start kun set én vej og oplever på nuværende tidspunkt markant vækst efter at have rettet fokus mod det globale marked.Dette danner grundlag for MME Nordics ambitiøse vækststrategi, som skal drive os endnu længere frem.
MME Nordic er geografisk placeret i Thisted, og er den unikke kombination af tegnestue, ingeniørhus og det udførende maskinbygningsfirma. Alle arbejder sammen mod målet om at være den fortrukne samarbejdspartner i branchen, som altid sætter kundens krav og ønsker først.Nytænkning, kvalitet og tillid er nogle af de kerneværdier, som vi står for og lever efter.
MME Nordic A/S er en del af Eltronic Group
Spørgsmål & ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Software Engineering, Carsten Saaby Søndergaard, på mail: csso@mmenordic.com / Tlf.: +45 44 14 27 26.
Samtaler afholdes løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige.