Afdelingschef med driftsmæssige og menneskelige kompetencer søges til branchens mest attraktive arbejdsplads!

apartmentLOXAM A/S placeNørresundby calendar_month 

I LOXAM A/S er vi meget mere end udlejning – og går hver dag på arbejde med det mindset, at relationen er vigtigere end ordren. Vi gør det som et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt, mens vi arbejder – og søger nu en empatisk leder, som er en driftsmand helt ind til benet, men som også har lidt erfaring med ledelse og salg.

Jobbet:

Vi søger en nærværende leder, som skal sikre LOXAMs fortsatte udvikling gennem en jordnær og tydelig ledelse. Afdelingens målsætning er at være kundernes foretrukne samarbejdspartner af materieludlejning i lokalområdet. Vi søger derfor en leder, som skal være garant for at nå resultater gennem ledelse, drift og kundepleje, som vil sikre den bedste kundeservice.

Dit team…

… består af et hold på 7: 2 udlejningskonsulenter, 1 servicemedarbejder, 1 mekanikeransvarlig, 2 mekanikere og 1 chauffør. Du får ”nøglerne til kontoret” og ledelsesansvaret for et kompetent team med en høj faglighed og erfaring i udlejningsbranchen.
Derudover får du et stærkt koncept og et af branchens mest anerkendte brands i ryggen. Med reference til distriktschefen og med god sparring til de 36 andre afdelingschefer i Danmark får du de optimale betingelser for at skabe succes for dig og dit team.

Du kan i høj grad selv planlægge din egen hverdag og præge udviklingen i forretningen.

De primære opgaver er:

  • Indgå i driften efter behov, både inde og ude.
  • Indgå i et tæt samarbejde med eksisterende og nye kunder i lokalområdet.
  • Selvstændigt salgsansvar i samarbejde med den eksterne salgsstyrke.
  • Prioritering, planlægning og gennemførelse af opgaverne for afdelingen.
  • Personaleledelse i stort og småt som f.eks. koordinering af arbejds- og ferieplaner, afdelingsmøder samt informationshåndtering.
  • Ansvarlig for overholdelse af afdelingens KPI’er og budget.

Kvalifikationer:

Det vigtigste er din personlighed, din gejst og din begavelse. Du har en personlighed, som gør, at du kan lede, fastholde og udvikle et erfarent og dedikeret team. Du har et naturligt driftsgen, ikke bleg for at tage fat, hvor der er behov, og har erfaring med kundeservice og salg.

Det er derved også en stor fordel, hvis du er lokalt kendt og motiveres af at fastholde og udbygge dit netværk i entreprenørbranchen i området.

Derudover har du disciplinen til at rapportere fyldestgørende og dermed leve op til de standarder, som en ISO-certificeret koncern kræver.

Hvorfor blive en del af LOXAM…

… fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder!

LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt, og vi samtidig gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt.

Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetenceudvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.

Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over at være en del af LOXAM og lægger vægt på, at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.

Læs mere om hos her: https://www.loxam.dk/job

Åbningstid: kl. 07.00-16.00 (15.00 om fredagen)
Arbejdsstedet er i vores afdeling i Aalborg: Østre Fælledvej 19, 9400 Nørresundby
Tiltrædelse: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat
Ansøgningsfrist: 31. marts 2025, men vi holder løbende samtaler

Kontakt: Spørgsmål kan stilles til regionsdirektør Martin Pilemand på tlf. 2814 0625

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

local_fire_departmentHaster

Ranker/Chauffør

apartmentAB CATERING AALBORG A/SplaceNørresundby
Ranker/Pakker til lastbiler 34 timer til AB Catering Aalborg Som ranker hos AB Catering bliver du en del af Danmarks største foodservice virksomhed. Vores kunder er typisk storkøkkener, restaurationer, institutioner, skoler, slagtere og andre...
check_circleNyt tilbud

Chauffør Nat

apartmentAB CATERING AALBORG A/SplaceNørresundby
Chauffør 34 timer til AB Catering Aalborg Som AB Chauffør bliver du en del af Danmarks største foodservicevirksomhed. Vores kunder er typisk storkøkkener, restaurationer, institutioner, skoler, slagtere og andre steder, hvor udebespisning...
apartmentNærkøbplaceNørresundby
Afløser til butik. Vi søger en ekspedient over 18 år til vagter om aftenen samt weekender. For den fleksible medarbejder er der god mulighed for en del timer om ugen. Det vil som hovedreglel være vager i tidsrummet 16 - 22 på hverdage, samt mellem 7...