[ref. d93681721] Socialkoordinator til Center Holmegård (deltid) - Røde Kors

apartmentDANSK RØDE KORS ASYLAFDELING (ADM) placeRudkøbing calendar_month 

Vi søger en socialkoordinator til Center Holmegård.

Center Holmegård genåbnede i januar måned til indkvartering af asylansøgere fra Syrien. Centret åbnede som følge af politiske tiltag i kølvandet på begivenhederne i Syrien, hvor udlændingemyndighederne besluttede, at alle asylsager for personer fra Syrien skulle sættes i bero, og alle syriske asylansøgere skulle flytte fra modtagecenter til opholdscenter.

Aktuelt bor der enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen på centret.

Som socialkoordinator på Center Holmegård bliver du en del af et tværfagligt team, hvis opgave at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag for centrets beboere.

Dine arbejdsopgaver

Din rolle bliver at sikre koordinering af den socialfaglige indsats og fungere som bindeled mellem beboerne, centrets medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. Det gør du ved at:

  • Identificere beboere med særlige behov og yde socialfaglig sparring til centermedarbejdere
  • Sikre tværfaglig koordinering af sociale indsatser
  • Samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder lokale skoler og daginstitutioner
  • Være referenceperson for sociallovgivning og gældende retningslinjer
  • Iværksætte sociale foranstaltninger og håndtere sagsbehandling, herunder udarbejdelse af underretninger og journalisering
  • Yde socialfaglig sparring til ledelse og medarbejdere samt udvikle den socialfaglige indsats på centret

Hvem er du?

Du er uddannet socialrådgiver/socionom med gode samarbejdsevner og en struktureret tilgang. Du har en stærk forståelse for interkulturelle udfordringer og et skarpt blik for tværfaglig koordinering.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med sagsbehandling og socialt arbejde, gerne med børn, familier og flygtninge
  • Er velformuleret i skrift og tale og trives med systematisk sagsarbejde
  • Har erfaring med mødeledelse, tovholderfunktion og koordinering
  • Besidder interkulturel forståelse og har gerne kendskab til asylret
  • Er fleksibel, struktureret og kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Har erfaring med krisehåndtering og kendskab til løsningsfokuserede metoder

Hos os får du et meningsfyldt arbejde på arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag. Du vil have rig mulighed for personlig og fagligudvikling, tværfagligt samarbejde og et kollegialt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for vores medmennesker – hver dag.

Læs mere om Røde Kors asylafdeling og vores opgaver her.

Generelle ansættelsesvilkår: Du bliver ansat efter overenskomst med DS (Staten)
Arbejdstid: 25 timer om ugen
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: 1. maj 2025
Arbejdssted: Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop

Referencer: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest

Sådan søger du

Du skal søge stillingen online via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk

Ansøgningsfrist: 27. marts 2025

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerleder Ulrik Pihl på mail ulpi@redcross.dk

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende og umiddelbart efter udløb af ansøgningsfristen

apartmentSirius afd. EskebjergplaceVester-Skerninge, 22 km fra Rudkøbing
Går du med et brændende ønske om at levere en positiv, målrettet og anerkendende indsats med udgangspunkt i dit sygeplejefaglige perspektiv på en arbejdsplads der rummer mange fagligheder, hvor borgerens udgangspunkt altid vægtes højest? Vi søger en...
apartmentRegion SjællandplaceNakskov, 30 km fra Rudkøbing
med digitale løsninger Nærklinikken er lokaliseret i Nakskov Vi arbejder fleksibelt i forhold til arbejdstilrettelæggelse Løn og ansættelsesforhold Stillingen kan være enten fuld tid eller deltid (8 timer) efter ønske og en kombination af hjemmearbejdsdage...
apartmentHandicapformidlingen ApSplaceSvendborg, 15 km fra Rudkøbing
muligt  •  Deltid på 32 timer i ugen + Afløsere  •  Sidste frist for ansøgning: 30.04.2025  •  Afholdelse af samtaler: Løbende  •  Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet  •  Hvis ikke du har hørt...