København - To ergo- eller fysioterapeuter til sagsbehandling på det tekniske hjælpemiddelområde til Din Sociale Indgang

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du bruge din sundhedsfaglige viden til at gøre en forskel for borgere med funktionsnedsættelse og sikre, at de har lige muligheder for at deltage i aktiviteter på lige fod med alle andre? Er du engageret i god borgerservice, og kan du se dig selv i rollen som myndighedsudøver?

Så er du måske den sagsbehandler, vi søger.

Afdelingen for tekniske hjælpemidler består af 38 terapeuter, der sagsbehandler ansøgninger om tekniske hjælpemidler og forbrugsgoder jf. Servicelovens §§ 112 og 113 og boligændringer § 116. Vores målgruppe er borgere i Københavns Kommune fra 0-65 år med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Vores kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv, og vi lægger vægt på, at det sker professionelt, ordentligt og med størst mulig inddragelse af borgeren.

Afdelingen er bredt sammensat i forhold til erfaring og alder, og vi vægter det kollegiale samvær meget højt. Vi har hele tiden fokus på at udvikle os fagligt og yde den bedste service til vores borgere. Derfor arbejder vi hver dag på at lære af ny viden og egen praksis.

Din rolle som sagsbehandler

I denne rolle bruger du din sundhedsfaglige viden til at finde løsninger, der gør en forskel for borgerne. Du møder dem med empati og forståelse for deres situation og arbejder proaktivt for at skabe muligheder, der giver værdi i deres hverdag.

Du kommunikerer tydeligt og inddrager borgerne aktivt i processen, så de føler sig set og forstået – også når afgørelserne ikke helt matcher deres ønsker. Som myndighedssagsbehandler gør du en forskel ved at formidle klare og forståelige afgørelser, altid baseret på gældende lovgivning og sundhedsfaglige vurderinger.

Din hverdag veksler mellem skrivebordsarbejde, hjemmebesøg, borgersamtaler og- afprøvninger af hjælpemidler.

Om dig

Vi søger dig, der har en uddannelse som enten ergoterapeut eller fysioterapeut, og som har interesse for og erfaring med sagsbehandling indenfor handicapområdet.

Derudover ser vi gerne, at du
  • er nysgerrig og interesseret i lovgivning
  • har gode kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling
  • arbejder effektivt og selvstændigt med dine opgaver
  • er fleksibel, ansvarsbevidst og kan arbejde struktureret i forhold til opgaveløsningen
  • tænker tværfagligt og har lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde med resten af Din Sociale Indgang og andre samarbejdspartnere
  • er interesseret i at medvirke til den videre udvikling af fagligheden på området
  • har gode IT-kundskaber
Vi kan til gengæld tilbyde
  • en enhed med faglige engagerede og erfarne kollegaer samt faglige koordinatorer
  • et job, der er præget af tæt samarbejde med borgere, tværfaglige samarbejdspartnere og leverandører på området
  • et spændende, udviklende og udfordrende job med mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde
  • en arbejdsplads, hvor der er fokus på faglig udvikling
  • en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, med kollegialt sammenhold og humor i hverdagen
  • flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der er tale om to faste stillinger med tiltrædelse den 1. juni 2025.

Din Sociale Indgang er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Ørtvig på 24 94 95 95.

Bemærk venligst, at indkaldelse til samtaler sker telefonisk den 22. april 2025.

Søg via linket senest mandag den 21. april 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. og 25. april på Borups Allé 43, 2200 København N.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
det ledige job som fysioterapeut på Center for Rehabilitering og Akutpleje – Vigerslevvej. Efterhånden, som flere udskrives tidligere fra hospitalerne, vil der også være flere ældre, som i en kortere periode har brug for akut, individuelt tilpasset hjælp...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 12 km fra København
Grundet udvidelse af vores indsats på kronikerområdet søger Center for Genoptræning og Forebyggelse en erfaren fysioterapeut med særlig interesse for ortopædkirurgiske og reumatologiske forløb. Du vil blive en central del af vores tværfaglige...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  10.  04.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Er du fysioterapeut, og har du lyst til at blive en del af en attraktiv arbejdsplads...