Pædagog til Saksild Børnehus
LEGEGLAD, ressourceorienteret og nærværende pædagog søges til børnehave tæt på skov og strand.
Ansøgnigsfrist 17. november 2024
Børnene i Saksild børnehus søger en pædagog, som kan trøste dem hvis de falder, læse en bog i huler, folde papirfly, bygge et højt sandslot, tegne vilde skattekort til deres legeplads, synge sange, tumle i gymnastiksalen OG SE dem som det individ de hver især er og samtidig skabe læringsmiljøer, som styrker fællesskabet.
Personalet i Saksild børnehus en fast pædagog kollega på 30-37 timer til vores børnehavegruppe med tiltrædelse senest d. 1. januar 2025 og gerne før.Vi er fleksible i forhold til timetal, så det passer ind i din hverdag.
I vores børnehus er vi ca. 70 børn – 13 børn i vuggestuen og 57 i børnehaven.Du finder os, 20 km. syd for Århus og 6 km. øst for Odder, tæt på skov og strand – lige midt i naturskønne omgivelser mellem skov og strand.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor:
- Vi arbejder ud fra ønsket om at skabe det GODE BØRNELIV, der er præget af nærvær, omsorg, LEG, fællesskaber, inspirerende læringsmiljøer med børneperspektivet er i centrum. I en hverdag som er organiseret i en genkendelig og forudsigelig struktur med plads til både planlagte og spontane pædagogiske aktiviteter.
- Vi tror på børn gør deres bedste – når de kan! – Vi skaber fællesskaber, lege- og læringsmiljøer, hvor børn kan trives, dannes og udvikles ud fra deres nærmeste udviklingszone.
- Vi arbejder med udgangspunkt i ICDP-samspilstemaer og FRI FOR MOBBERI til at skabe tillidsfulde, positive og stærke relationer.
- Vi har den skønneste naturlegeplads med plads til bål, små eventyr i vores egen skov, hygge i shelter eller få ormeslim på fingrene i bedene.
- Vi har et tæt samarbejde med skolen, hvilket giver os mulighed for at bl.a. at bruge deres gymnastiksal, bibliotek og multibane.
- Du møder en engageret og nysgerrig personalegruppe med høj pædagogandel. En god blanding af erfarne og nyuddannede kolleger med høj faglighed og godt humør, der støtter og inspirerer hinanden gennem kollegialsparring og gode grin.
Vi søger DIG - en stabil, nærværende og velfunderet pædagog, der med engagement og faglighed, vil indgå i vores fællesskab i Saksild Børnehus. Som vores kommende kollega lægger vi vægt på du:
- Brænder for at skabe ”det gode børneliv” for både det enkelte barn og de større børnefællesskaber.
- Arbejder ud fra et ressourceperspektiv med fokus på det enkelte barns styrker og potentiale, hvor du møder børn, forældre og kolleger anderkendende og empatisk.
- Er nærværende og tydelig i din relation til børn og voksne samt kan skabe en tryg, struktureret og nærværende hverdag.
- Møder børn i øjenhøjde, er optaget af og nysgerrig på børns verdener og børns intentioner samt følger børnenes spor og gerne springer ud i det ukendte.
- Er omstillingsparat og fleksibel i en ofte travl og uforudsigelig hverdag
- Vægter det gode forældresamarbejde, hvor du tager ansvaret for samarbejdet – vi har en god og engageret forældregruppe, som bakke op om vores børnehus.
- Ser dig som en holdspiller, der evner at indgå i et positivt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger, hvor der er plads til forskellighed.
- At du kan skabe Hjerterum & Stjernestunder.
Som ansat i Saksild Børnehus indgår du såvel i det lille fællesskab i vuggestuen og børnehuset, som i det større fælleskab i dagtilbud Øst.
Ansøgningsfrist 17. november 2024
Samtaler afholdes løbende - så vent ikke med at søge!
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mille Dam på 23 31 14 16 eller mille.dam@odder.dk
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Det er Odder kommunes politik at indhente straffe- og børneattest ved alle ansættelser.
Ansøgning med bilag sendes elektronisk via linket ”Ansøg”.