Turismemedarbejder til Visit Haderslev
Destination Sønderjylland søger snarest muligt eller senest pr. 1.5. en medarbejder til Visit Haderslev, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Opgaverne består bl.a. af- Servicering af turister personligt, via mail eller pr. telefon.
- Opdatering af databaser
- Opdatering af SoMe
- Koordinering af guidede ture
- Deltagelse i møder internt og med samarbejdspartnere
- Administrativt arbejde forbundet med Dambåds sejladser
- Udarbejde Nyhedsbrev
Derudover er det en fordel hvis du har kendskab til Facebook og instagram. Da der forventes at du skal besøge vores aktører er det et krav at du har kørekort og adgang til egen bil. I forbindelse med events og møder kan der forekomme aften og weekendarbejde i et meget begrænset omfang.
Vores nye medarbejder vil blive en del af et team på 3, der har ansvaret for bureauet i hjertet af Haderslev.
Du skal være forberedt på, at du skal være på arbejde i ferierne (uge 26 – 32 samt 42) og at din egen ferie, så vidt muligt, derfor skal afvikles på andre tidspunkter.
Vi tilbyder dig
Et spændende job med en varieret hverdag og en stor grad af selvstændighed. Du vil blive ansat af Foreningen Destination Sønderjylland, som blandt andet driver Visit Sønderborg, VisitAabenraa og VisitHaderslev, men din daglige gang vil være hos Visit Haderslev, hvor du vil indgå i et team på 3 medarbejdere.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 8.4 kl 12. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag d. 10.4 i Haderslev.
Send din ansøgning og CV pr. mail til sarah@dssj.dk. Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til serviceleder Sarah Hirian på tlf. 28258682
Kørekort: B Almindelig bil
Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet