Financial Controller med drive og ambitioner søges til OPARKO
Vil du være med til at bygge økonomifunktionen op i en tech-skaleringsrejse? Har du styr på debet/kredit – og lyst til at spille en central rolle i en virksomhed, hvor dine ideer og initiativ virkelig bliver hørt?
Hos OPARKO leder vi efter en ambitiøs og detaljeorienteret Financial Controller, som har mod på at tage ansvar og blive en del af maskinrummet i en virksomhed i rivende udvikling.
Hvem er OPARKO?
Vi er en mindre, men hurtigt voksende tech-virksomhed, der revolutionerer parkerings- og mobilitetsløsninger i ejendomsbranchen. Vores kunder tæller nogle af de største ejendomsselskaber i Norden – og vi er langt fra færdige. Vi har et ungt miljø med højt tempo, korte beslutningsveje og masser af muligheder.Vi leder efter folk, der har holdninger, ikke er bange for ansvar – og som vil være med, når det virkelig gælder.
Dine opgaver:
- Du bliver en del af vores økonomiteam og får selvstændigt ansvar for flere centrale områder
- Debitor- og kreditorstyring – fakturering, betalinger og opfølgning
- Bogføring og afstemninger – du elsker orden og overblik
- Moms og afgifter – du har styr på detaljerne
- Økonomiske rapporter – du bidrager til regnskaberne og skaber overblik
- Ad hoc og projekter – du får ansvar og plads til at byde ind
Vi forestiller os, at du:
- Har 1-3 års erfaring fra en økonomifunktion eller et lignende job
- Har erfaring med E-conomic – det er et must
- Er nysgerrig, struktureret og ikke bange for at stille spørgsmål
- Elsker tal – men også samarbejde og at skabe værdi med dit arbejde
- Er vant til at arbejde i Excel og har et godt overblik
- Vi vil især gerne høre fra dig, hvis du kommer fra en mindre rolle og er klar på mere ansvar – eller har erfaring fra et lignende job og vil være med i noget, der vokser hurtigt.
- En rolle med masser af ansvar og udviklingsmuligheder
- Fleksibilitet ift. arbejdstid og mulighed for remote work
- Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring
- Et ungt, inkluderende miljø med høj fart og godt humør
- En arbejdsplads, hvor dine ideer og input betyder noget
Se mere om os her: Se video
Klar til at tage næste skridt?
Send din ansøgning og CV til service@oparko.com – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige match. Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at skrive.
Vi glæder os til at høre fra dig!