Vedholden koordinator til udvikling af livet på landet søges

apartmentDjursland Landboforening placeRønde calendar_month 

Djursland Landboforening søger pr. 1. maj 2025 en koordinator med et solidt drive, som blandt andet skal være tovholder på udviklingen af livet på landet samt kontakten mellem land og by. Du skal ganske enkelt have lyst til at arbejde for udbredelsen af kendskabet til livet på landet.

Du kommer til at få et tæt samarbejde med Deltidsudvalget, som arbejder på at forbedre forholdene for deltidslandmænd og landboere på Djursland - fagligt såvel som politisk.

Du bliver tovholder på kontakten mellem land og by, hvor landbruget møder forbrugerne både på gårdene og inde i byen.

Du har gode ideer til nye projekter og aktiviteter - det betyder derfor, at du tør være opsøgende.

Du er god til at kommunikere - både på skrift og i tale, du er åben og udadvendt, og så er du vedholden af natur. Du skal have styr på de gule sedler, og det er vigtigt, du har lyst til at arbejde selvstændigt.

Kort sagt: Du skal være med til at udvikle på aktiviteterne i huset med gode ideer og et drive, der får ting til at ske.

Hvis du kan se dig selv i dette job, og hvis du mener, at du er den rette for os, så har vi ikke særlige krav til baggrund og kompetencer.

Hvem er vi?
Djursland Landboforening er et rådgivningshus, hvor vi servicerer både fuldtids- og fritidslandmænd, andre selvstændige og private. Vi er eksperter i alt fra økonomi, it og jura til planteavl, miljø og natur. Stillingen er på 20-25 timer, og vi sammensætter i fællesskab din arbejdstid.

Du kommer desuden til at få et tæt samarbejde med husets PR- og kommunikationsansvarlige.

Vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø og gode ordnede forhold såsom frokost, sundhedsforsikring og pension.

Yderligere information/praktiske oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores journalist, Sabrina Brohus på tlf. 2274 8375. Se mere på www.landboforening.dk

Ansøgning:

Bedes fremsendt til Djursland Landboforening, Føllevej 5, 8410 Rønde - på mail til ikm@landboforening.dk, så den er os i hænde senest den 19. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. marts.

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 23 km fra Rønde
Vi søger 2 nye kollegaer til aktivitetstilbuddet Havkærparken – en ordinær stilling og faglig koordinator Er du passioneret omkring at skabe en positiv forskel i menneskers liv? Har du en stærk faglig baggrund som pædagog eller ergoterapeut...
apartmentArbejdsmarkedsfastholdelseplaceSkanderborg, 45 km fra Rønde
Opslaget rummer 1 fast stilling som faglig koordinator til besættelse 1. juni 2025 Vil du med på holdet i Afdelingen for Arbejdsmarkedsfastholdelse i Skanderborg Kommune, hvor du vil få en afgørende rolle i at udvikle og understøtte kvalitet...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 23 km fra Rønde
den hjemløse borgers vej ud i en permanent bolig i samarbejde med borgeren samt deltage i den daglige drift af Tre Ege. Du bliver teamkoordinator for indskrivningsteamet og vores anden koordinator vil være teamkoordinator for §85a teamet. En primær opgave...