Aflastning Bøgelund på Skrillingeskolen søger 1 pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til 20-25 timers stilling, med tiltrædelse den 1. januar 2025.
Vores målgruppen er hjemmeboende børn og unge med fysiske/psykiske handicaps, der bor i Middelfart kommune. Størstedelen af de børn og unge der bruger aflastningstilbuddet, er elever på Skrillingeskolen.
Børnene/de unge kan have flere handicaps. Det kan være autismespektrum forstyrrelser (ASF), ADHD eller lignende forstyrrelser, samt multiple handicaps. I aflastningen benytter vi KRAP som redskab og metode i forhold til pædagogisk praksis.
Vi har pt. indskrevet 16 børn i aflastningen i alderen 6 – 18 år, og der er 4 børn ad gangen i hverdagene samt 6 børn i weekenden.
I aflastningen vægter vi at barnet/den unge skal opleve at have deres andet hjem, og vi søger derfor en pædagog/pædagogisk assistent eller medhjælper, der ser hvert enkelt barn som et unikt og værdifuldt menneske, og som støtter barnet i at være en ligeværdig og kompetent medspiller i de sociale relationer, som barnet indgår i.
Vi forventer, at du gerne vil være med til at gøre en forskel for vores målgruppe og dine kollegaer. Vi regner med, at du har erfaring indenfor specialområdet og gerne kendskab til autismeområdet. Det vil være vigtigt for os, at du arbejder anerkendende og har øje for barnets ressourcer.Du skal være en relations kompetent voksen.
Vi sætter pris på kolleger, der har drive og kan motivere børn og kollegaer. Du skal være dygtig til at samarbejde, så vi sammen sætter den fremtidige retning for aflastningen.
Dine kvalifikationer:
- At du kan arbejde under tydelige og strukturerede rammer i et forudsigeligt miljø
- At du bevarer overblikket og handlekraften i pressede situationer
- At du vægter samarbejde med kollegaer, forældre og eksterne samarbejdspartnere
- At du er fleksibel og stabil
- At du er fysisk/psykisk robusthed, kombineret med personlig rummelighed
- At du har et positivt menneskesyn
- At du som en selvfølgelighed varetager praktiske arbejdsopgaver, hjælper med personlig hygiejne og almindelig ADL træning ’
- At du trives med aften/natarbejde samt weekendarbejde
- At du har kørekort.
Vi kan tilbyde:
- Et miljø, hvor vi har fokus på, at barnet altid gør det bedste de kan
- Dygtige og engagerede kolleger
- Høj grad af uddelegering af opgaver og ansvar
- Et højt og tæt samarbejdsniveau
- Personlig og faglig udvikling
Arbejdstiden er med en ansættelsesgrad på 20-25timer/uge fordelt på et rul på 16 uger, og er skiftende mellem morgen, aften og nattjeneste, hovedsagelig lagt som døgnvagter.
Åbningstiden i aflastning er:Lige uger: Onsdag og torsdag fra kl. 15.30 til næste dag kl. 08.30
Ulige uger: Mandag og tirsdag fra kl. 15.30 til næste dag kl. 08.30
Fredag kl. 15.30 til mandag kl. 08.30 og Personalemøde 8.30 til 11.30.
Der må forventes døgn- og 12 timers vagter hver 2 weekend i de ulige uger.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist onsdag den 20. november 2024 og ansættelsessamtaler forventes at foregå tirsdag den 26. november 2024.
For pædagoger er stillingen 20 timer. For assistenter og medhjælpere er stillingen 20 timer med mulighed for 25 timer hvis det ønskes.
For yderligere oplysninger kontakt leder Morten Holst Michaelsen på tlf. 88 32 40 00
Aflastningen Bøgelund er beliggende i tilknytning til specialskolen Skrillingeskolen, og har til huse Øresundsvænget 1, 5500 Middelfart.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov.
Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie.Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk