Barselsvikar søges til matematik, idræt og n/t på 4 årgang og biologi i udskolingen
88% af skolens lærere vil gerne anbefale en god ven at søge arbejde på Risbjergskolen (APV-undersøgelsen, september 2021) - men vi vil også gerne ansætte andre end vennerne!
Risbjergskolen, som er beliggende i et ressourcestærkt villakvarter, er en velfungerende, udviklingsorienteret skole med velholdte fysiske rammer. Skolen har ca. 800 elever fra 0. - 9. årgang i tre-fire spor. Skolen har en meget engageret medarbejdergruppe, der arbejder ud fra værdierne "Nærvær – Udvikling – Faglighed – Mod".En inddragende kultur sikrer de ansatte indflydelse og grobund for medejerskab. Omgangsformen er præget af åbenhed, en god tone, humor, gensidig respekt og stor hjælpsomhed.
Skolen er afdelingsopdelt i yngste- og ældste afdeling (0.- 5. og 6.- 9. årgang) og medarbejderne arbejder ud fra en struktur med fokus på det gode fag- og årgangsteamsamarbejde.
Skolens ledelse har kun en forventning om medarbejdertilstedeværelse ifm. undervisning, samarbejdsmøder o.lign.
Vi forventer, at skolens ansatte har en anerkendende og respektfuld tilgang overfor elever, kolleger og forældre.
Skolen arbejder ud fra LP-modellen og ICDP-programmet, så det vil være en fordel, hvis du kender til disse, men det er ikke et krav. I indeværende skoleår har vi fokus på co-teaching.
En af skolens kvindelige lærere er i lykkelige omstændigheder. Vi søger derfor en barselsvikar, der kan varetage undervisningen i matematik, natur/teknologi og idræt i en af skolens 4. klasser, biologi i to 7. klasser og en 8. klasse samt 5 co-teachinglektioner. Stillingen er på 75%, hvis der er ønske om en fuldtidsansættelse kan der suppleres med vikarlektioner eller lektioner i skolens ressourcecenter.
Barselsorloven begynder d. 9. december, men vi finder en midlertidig løsning, hvis du først har mulighed for at tiltræde efter jul.
Ud over de faglige kompetencer søger vi lærere, der er tydelige og kan sætte klare rammer og struktur for eleverne.
Ansøgning
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt lokalaftale. Stillingerne er omfattet af ny løn.
Ansøgningsfrist d. 6. november 2024
Ansættelsessamtaler 13.-15. november 2024
Hvis du har lyst til at besøge os inden ansøgningen fremsendes, kan vi kontaktes via skolens kontor på tlf. nr.: 3678 3997, så vi kan aftale et tidspunkt for besøget.
Venlig hilsen
Lis Apitz og Tania Kristiansen
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=238f761a)