Development Lead til Property Financing - Private ('TK Customer')

apartmentNykredit placeKøbenhavn calendar_month 

Motiveres du af at skabe brugervenlige it-løsninger og lede et team bestående af højt kvalificerede analytikere og udviklere? Som Development Lead i Property Financing - Private får du en central rolle tæt på forretningen med ansvar for kundevendte IT-løsninger.

Essensen ligger i at udvikle løsninger til forretningens behov og udnytte de teknologiske muligheder. Dette indbefatter strategiudvikling, drift og vedligeholdelse af teamets løsninger. Du kommer til at arbejde sammen dygtige kolleger på tværs af Nykredit.

Grib denne spændende mulighed for at udvikle dig selv, dine kompetencer og dit kommende team.

Vær med til at sikre IT-understøttelsen og udviklingen af digitale løsninger

Du bliver en del af realkreditdomænet, hvor vi er ca. 180 medarbejdere, der leverer og vedligeholder løsninger til formidling af realkreditlån til Nykredit/Totalkredit og banker tilknyttet Totalkredit-samarbejdet. Samlet understøtter vores løsninger ca.

50% af udlån til boligmarkedet i Danmark.

Vi arbejder som én samlet værdistrøm, der følger agile principper. Dit team er et mix af arkitekter, analytikere og udviklere. Derudover har hvert team en Product Owner fra forretningen tilknyttet, ligesom der er mange snitflader til andre teams og forretningen.

Du bliver en del af deldomænet Property Financing Technology - Private, der er ansvarlig for IT-understøttelsen af digitale løsninger til ejendomsfinansiering privat til Totalkredit og deres partnerbanker inkl. Nykredit Bank Privat, herunder også arbejdet med data og rapporteringsløsninger.

Du bliver ansvarlig for teamet ’Totalkredit Customer’, der har ansvaret for at udvikle Totalkredits kundevendte IT-løsninger, der både henvender sig direkte til Totalkredits kunder, men også via samarbejdende pengeinstitutter, der formidler Totalkreditlån.

Teamet sidder co-located i København og Warzawa og har engagerede medarbejdere med høj faglighed. Du vil referere til Development Manager, Christian Rasmussen.

Inspirerende leder og tech-partner med evnen til at sætte retning

Som Development Lead påtager du dig ansvaret for forretningens teknologiske drifts- og udviklingsbehov. Du har det fulde HR- og ledelsesansvar for dine teammedlemmer, og skal som leder være tilgængelig og sikre høj medarbejdertilfredshed gennem din ledelsesstil. Som Development Lead er det dit ansvar at:

  • sikre et high-performing team, der effektivt kan levere på teamets backlog
  • tage ansvar for teamets trivsel og effektivitet samt dets leverancer og projekter
  • sikre kvalitet, overholdelse af arkitekturprincipper og overholdelse af standarder og compliance-krav.

Af hensyn til virksomhedens samarbejde internt og eksternt er det vigtigt, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk på et forretningsmæssigt og IT-teknisk højt niveau. Stillingen er placeret i Nykredits hovedsæde i København, men der må påregnes rejseaktivitet til Warszawa, da teamet er placeret på begge lokationer.

Hvem er du?

Du har gode kommunikative evner og er udadvendt og empatisk, ligesom du forstår værdien i at samarbejde med dine kolleger. Du går forrest og efterlever Nykredits kerneværdier. Du er nysgerrig, proaktiv, synlig og har idéer til, hvordan Nykredits digitale ambitioner kan blive til virkelighed.

Herudover deltager du konstruktivt i dialogen med forretningen, teams og interessenter om vejen frem og sikrer gennemsigtighed i beslutninger, fremskridt og resultater. Du har øje for, hvordan du bedst bidrager til opfyldelsen af både egne, teamets og realkreditdomænets mål og forstår vigtigheden af målrettet, imødekommende dialog med både kolleger og samarbejdspartnere.

Din nye arbejdsplads

Du bliver ansat i Digital, Change & IT – Nykredits digitale maskinrum – hvor vi er godt 550 kolleger, der sammen med forretningen udvikler fremtidens realkredit- og bankløsninger på tværs af Aalborg, København og Warszawa. Nykredit baserer sig på holdånd og solide samarbejdsrelationer.

Vi tilbyder dig gode forhold og lægger stor vægt på din trivsel og udvikling, og du får derfor gode muligheder for personlig udvikling, sparring og læring.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Development Manager, Christian Rasmussen på tlf. 21 28 98 18. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler.

business_centerHøj løn

Key Account Manager

apartmentAvomindplaceKøbenhavn
Company Overview: Our client is a family-run Japanese company with more than 200 years of history. It has two divisions: Food for human consumption and pet food. In Japan, it has established itself as a leader in the pet food industry, thus also...
apartmentBolchekogeriet AlmuegaardenplaceKøbenhavn
Vi søger en ambitiøs og udadvendt deltids 1. assistent som vil få det daglige ansvar for vores butik i Magasin på Kongens Nytorv (København). Om os: Har du været i Tivoli kender du helt sikkert vores bolchekogeri i det muntre hjørne...
apartmentDUOS A/SplaceKøbenhavn
SPS-sekretær søges snarest til sød ung mandlig studerende Han læser en 3 årig HF på KVUC Da han har nedsat hørelse og lider af narkolepsi, har han brug for hjælp til notetagning, ofte disse faste dage:  •  Mandage kl. 08:15 - ca. 11:45  •  Onsdage...