Pædagog og SSA søges til Bofællesskab Vest - Frederikshavn Kommune
Har du erfaring med at arbejde med borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne?
Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du er en vigtig medspiller. Så er det dig, vi mangler på holdet.
Vi søger 2 faste medarbejdere på 37 timer. Andet timeantal kan aftales.
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette medarbejder. Stillingerne er organisatorisk placeret på vores tilbud på Odinsvej.
Bofællesskab Vest er et botilbud under Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune.
Bofælleskabet er et botilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.Der er 30 borgere med forskellige drømme og behov.
Borgerne har som udgangspunkt et højt støttebehov enten i form af kompenserende eller aktiverende støtte. Den kompenserende støtte består som oftest af hjælp til toiletbesøg, forflytninger, hjælp til indtagelse af måltider, medicin mm. Den aktiverende støtte består eksempelvis af støtte i sociale sammenhænge, konfliktnedtrapning og at støtte borgerne med at finde konstruktive mestringsstrategier mm.
Gennem de senere år er der flyttet flere yngre borgere ind, der har andre behov end den ældre del af beboerne. Dette gør, at vi kan tilbyde en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor vi vægter udvikling af tilbuddet. Samtidig vil du blive en del af et veletableret team, hvor nøgleordene er samarbejde og faglig sparring omkring teamet som helhed, men også den enkelte borger.
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med høj faglighed og nærværende ledelse
Vi tilbyder alle nyansatte et onboarding forløb, hvor vi vægter det at blive inkluderet, at få skabt relationer til borgerne, pårørende, men også kollegaerne og at mestre de kompetencer og færdigheder vi lægger vægt på i vores daglige arbejde.Har du ikke kendskab til CURA, vil du bliver introduceret for dette.
Som ansat i Center for Handicap og Psykiatri, kommer du til at arbejde målrettet ud fra et formuleret arbejdsgrundlag samt med den bestilling vi får fra myndighed.
Derfor søger vi dig der har følgende faglige kompetencer:
- Er uddannet socialpædagog eller SSA
- Har en anerkendende og inkluderende tilgang
- Har muligvis kurser indenfor demensområdet og autismespektrumforstyrrelser.
- Kan strukturere en meningsfuld hverdag for borgerne
- Er vant til daglig dokumentation samt at systematisere dokumentationen
- Har kendskab til og arbejder ud fra Serviceloven og Sundhedsloven
Vi søger samtidig dig der har følgende personlige kompetencer:
- Er empatisk og tydelig i kontakten til borgerne
- Kan bevare ro og overblik, når tingene tilspidses
- Er fagligt nysgerrig og kan reflektere over egen og andres praksis
- Har gode samarbejdsevner – både når det gælder borgere, pårørende og kollegaer
- Gode skriftlige egenskaber og kendskab til IT
- Kan arbejde alene, da vi ofte er alene på vagt med 6 beboere
- Kan arbejde i skiftende vagter, dog fortrinsvis aften, da de fleste beboere er i dagtilbud om dagen. Vi arbejder hver anden weekend samt på helligedage. Der er mulighed for at få aftale omkring nedsat hviletid og langevagter.
- Har kørekort (dette er et krav, da vi kører med beboere til læge, tandlæge mm)
Sidder du nysgerrig tilbage nu, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte:
Leder Linda Høegh Jokumsen – tlf. 40 31 67 95 for flere oplysninger om jobbet.
Vi inviterer til jobsamtale i uge 49 og bliver det dig vi vælger som ny kollega, vil vi indhente straffeattest og reference.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.