Pædagogmedhjælper søges til Gislev Friskoles Børnehus
Frisk luft og flyverdragter! Er det lige dig? Så læs med her.
Gislev Friskole og Børnehus søger en pædagogmedhjælper med erfaring indenfor arbejdet med børn i 3-6-årsalderen. Og som brænder for at bidrage til børns udvikling i et positivt pædagogisk perspektiv.
Stillingen er fast på 34 timer ugentligt med mulighed for flere timer alt efter børnetal eller lavere ansættelsesgrad, hvis du ønsker det.
Vi søger først og fremmest et menneske, der passer ind i vores omfavnende kultur. Du skal kunne lide at arbejde udendørs med børn og kolleger.
Vi har brug for en pædagogmedhjælper, der:
- har blik for det enkelte barns udvikling og generelle trivsel
- er empatisk og anerkendende i sin omgang med andre mennesker
- interesserer sig for udeliv og kan bidrage til vores udelivsprofil
- har erfaring med pædagogisk arbejde i børnehave
- ser vigtigheden i et godt og tæt forældresamarbejde
- kan arbejde i team, er åben for andres fagligheder og kan se sig selv som en del af hele institutionen
- har mod på at arbejde i en dynamisk institution, hvor vi løfter i flok og altid har børnenes bedste for øje
- kan se sig selv i en organisation, hvor åbenhed i samarbejdet er afgørende bl.a. gennem arbejde ud fra principperne i ICDP
- og skulle du have musikalske evner, er det bestemt et plus.
Gislev Friskole er en velfungerende Grundtvig-Koldsk landsbyskole med 109 elever, 40 ansatte, børnehave med plads til 44 børn og vuggestue med plads til 20 børn.
Vores kerneværdier er tryghed, trivsel og fællesskab. Vi kan tilbyde et godt og sjovt arbejdsmiljø med gode, hjælpsomme kolleger, engagerede forældre og skønne børn.
Yderligere oplysninger om stillingen og institutionen kan få ved henvendelse til Afdelingsleder for børnehus og SFO;Troels Juul Hansen 8140 4641 (kontor)/ 4047 1888 (mobil)
eller Institutions- og skoleleder;Maja Marstrand Kvist 8140 4641 (kontor)/ 8140 4645 (mobil).
Ansøgningsfristen er d. 29. marts 2025 kl. 12.00. Ansøgningen med relevante bilag stiles til ansættelsesudvalget og sendes i PDF-format til job@gislevfriskole.dk