Personlig assistent/sekretær

apartmentQuercus A/S placeCharlottenlund calendar_month 

Er du en serviceminded og ansvarsbevidst personlig assistent/sekretær, der har flair for at skabe effektive strukturer samt sikre orden – også i detaljen – så er det måske lige dig, vi søger?

Til virksomheden Quercus A/S søger vi en personlig assistent (PA)/sekretær, der har mod på at være med til at videreudvikle virksomheden. Quercus A/S er et familiekontor for familien Moltke, der bl.a. ejer Bregentved Gods ved Haslev. Kerneopgaverne i jobbet som PA/sekretær er dels at sikre, at vores kontor i Hellerup fungerer optimalt, dels at assistere vores direktør Erik Holst Jørgensen samt øvrige medarbejdere i Quercus A/S i forbindelse med løsningen af opgaver.

Jobbet er normeret til 20 timer om ugen, primært på vores kontor i Hellerup. Vi forestiller os, at du er på kontoret fra 9-13 hver dag, men det vil også være muligt at fordele arbejdstiden anderledes, hvis det passer dig bedre.

Opgaverne varierer, alt efter hvad der er behov for i situationen, men til ansvarsområdet hører:

  • Ansvar for, at dagligdagen på vores kontor i Hellerup fungerer optimalt (sikre, at vores smukke kontor fungerer effektivt, og hvor du medvirker til den gode stemning med godt humør), herunder praktiske gøremål i form af koordinering med diverse servicepartnere, løbende indkøb til kontoret, frokostordning, mødeopdækning mv.
  • Assistance til Quercus A/S’ øvrige medarbejdere ifm. opgaveløsning (PowerPoint, referatskrivning, kontakt til myndigheder mv.)
  • Kalenderstyring, herunder mødeplanlægning og forberedelse af materiale hertil
  • Generel bistand med diverse administrationsopgaver
  • Opbygning og vedligeholdelse af vores arkivsystemer
  • Kontakt til forskellige samarbejdspartnere, blandt andet i relation til bogføringsassistance i ind- og udland. Der kan forekomme møder udenfor normal arbejdstid på grund af tidsforskel

Organisationen i Quercus A/S er ved at blive opbygget og består p.t. af 3 medarbejdere. Quercus A/S bakkes op af Bregentved Gruppen, hvor der er medarbejdere med viden inden for bl.a. økonomi, administration og HR, som gerne bistår i forskellige situationer.

Om dig

Vi forestiller os, at du er flydende i dansk og meget gerne også engelsk i skrift og tale. Du er rutineret bruger af MS Office-pakken, herunder Word, Excel og PowerPoint og har en god IT-forståelse. Du har flair for bogføring og økonomi. Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelse, eller hvor du er i din karriere, men du må gerne have erfaring med de nævnte områder.

Du vil primært arbejde på vores kontor i Hellerup og som udgangspunkt 1 dag om ugen på godskontoret på Bregentved.

Som person er du serviceminded, lyttende og nysgerrig. Du kan arbejde selvstændigt, og du er struktureret og ambitiøs med dine opgaver. Faglig stolthed kombineret med en stærk detaljesans medvirker til, at det materiale, du leverer, er af høj kvalitet.

Du formår at koordinere og planlægge og er dygtig til at opbygge relationer. Du bliver en vigtig del af et mindre team, hvor det er afgørende, at alle bidrager, hvor de kan.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en relativ nystartet virksomhed, som har rod i Bregentved Gruppen – en anerkendt virksomhed beliggende i smukke omgivelser, hvor faglig stolthed er i højsædet og godt samarbejde en naturlighed. Vi har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt.

Alle gør deres bedste for at understøtte forretningen. Vi har stor respekt for, at vi hver især er forskellige og tager derfor hensyn til dine individuelle behov, så der skabes balance mellem arbejde og privatliv. Vi tilbyder favorable medarbejdergoder såsom kantineordning, sundhedsordning, pensionsordning og firmabetalt telefon.

Arbejdstiden er 20 timer om ugen.

Løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Lyder det som noget for dig?

Vi læser ansøgningerne i takt med, vi modtager dem, og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, eller ønsker du at drøfte dine muligheder i stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Birgitte A. Lauritzen på telefon +45 30 18 87 21 eller e-mail bal@bregentved.dk eller direktør Erik Holst Jørgensen på telefon +45 51 79 44 38 eller e-mail ehj@quercus.as.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentAlbertslund Kommune - Team ArbejdsmarkedsparateplaceAlbertslund, 17 km fra Charlottenlund
I Albertslund Jobcenter har vi to kollegaer, som har brug for en personlig assistent (PA), som kan understøtte dem i deres daglige sagsbehandlingsopgaver. Medarbejderne råder tilsammen over 10 timer om ugen til PA, som hovedsageligt skal bruges...
apartmentDansk BlindesamfundplaceTaastrup, 21 km fra Charlottenlund
Vi søger en kollega til en 30-35 timers stilling i teamet International Udvikling i Dansk Blindesamfund. Opgaven er at være personlig assistent for en af de internationale konsulenter, der selv har et synshandicap, og at bidrage til teamets...
apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceTaastrup, 21 km fra Charlottenlund
fuldtidsstillingerne søger vi også en ny medarbejder til at arbejde 20 timer ugentligt i en tidsbegrænset stilling, som løber til og med 2025 ud. Stillingen er som personlig assistent, hvor du skal støtte en medarbejder i at kunne udføre sine opgaver. Dette inkluderer...