Aktivitetsmedarbejder til botilbuddet Strandhjem

apartmentS/I Strandhjem placeBroager calendar_month 

Strandhjem søger en aktivitetsmedarbejder til en fast stilling på 32 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være i dag tiden på hverdage samt hver 6. søndag i plejen.

Om Strandhjem

Strandhjem er et botilbud for voksne med psykiske lidelser, som har behov for et længerevarende ophold i et trygt og udviklende omsorgsmiljø. På Strandhjem bor der 16 beboere, typisk i alderen fra 30 år og opefter. Vi bestræber os på at give hver enkelt beboer en hverdag med indhold og gode oplevelser med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og interesser.

Det er vigtigt for os, at Strandhjem er et hjem for alle, og fællesskabet har stor betydning for os. Aktivitetsmedarbejderne har en vigtig funktion i det miljøterapeutiske arbejde på Strandhjem.

Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, pædagogisk assistent, sygeplejerske, aktivitetsmedarbejder, pædagog, husassistent, ernæringsassistent, pedel og pedelmedhjælper. Vi er i alt 17 engagerede mennesker som arbejder for fællesskabet på Strandhjem.

Du kan læse mere på www.strandhjem.dk

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver vil være meget varierende. Helt overordnet skal du, sammen med den anden aktivitetsmedarbejder, tage del i den miljøterapeutiske behandling af, og give socialpædagogisk støtte til vores beboere.

Strandhjem søger en aktivitetsmedarbejder der kan og har lyst til, at:
  • Være ansvarlig for tilrettelæggelsen og udførelsen af beboeraktiviteter og støtte til socialt samvær
  • Planlægge og deltage i beboerferier af en uges varighed og andre særlige beboeraktiviteter
  • Deltage i optræning, vedligeholdelse og udvikling af beboernes funktioner både psykisk, fysisk og socialt, herunder være ansvarlig for brug af motionsrum
  • Planlægge og tilrettelægge fællesarrangementer for beboere og pårørende
  • Samarbejde med plejepersonale omkring udarbejdelse og evaluering af relevante delmål i den pædagogiske plan.

Du vil også være primus motor når Strandhjem afholder større arrangementer, som f.eks. musikfestival og havefest.

Om dig

Vi ønsker en engageret og faglig dygtig aktivitetsmedarbejder, som:
  • Er uddannet pædagog, ergoterapeut e.l.
  • Er god til at planlægge, strukturere og kan arbejde både alene og i teams
  • Er anerkendende og omsorgsfuld overfor beboerne, pårørende og kolleger
  • Er stabil, fleksibel, loyal og samarbejder i forhold til fælles beslutninger, og vil arbejde ud fra Strandhjems værdier, politikker og retningslinjer
  • Kan se sig selv på Strandhjem i mange år fremover
Vi tilbyder
  • En lille, men spændende arbejdsplads med mange forskelligartede arbejdsopgaver
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder
  • At blive en del af et fællesskab og et hjem fyldt med tillid og omsorg
  • Faglig engagerede kolleger og ledelse, der vil åbenhed, dialog og sammenhold
  • Grundig introduktion
  • Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant gældende overenskomst med KL.

Ansøgningsfrist er den 17.3.25.

Tiltrædelse 1. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. marts 2025.

Send ansøgning med tilhørende CV og øvrige relevante bilag til: akg@strandhjem.dk

Vil du vide mere?

Vil du vide mere og har spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Ann Kristin Granli på tlf.nr. 74 44 13 75 eller mail: akg@strandhjem.dk

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentSønderborg Kommune - Dybbøl PlejecenterplaceSønderborg, 8 km fra Broager
Arbejdsopgaverne består af:  •  Modtagelse af nye borgere samt støtte og hjælpe med at få borgeren integreret i daghjemmets aktiviteter.  •  Samarbejde med demenskoordinatorer og Hjemmeplejen ift. god opstart for nye borgere.  •  Samarbejde med aktivitetsmedarbejderne...
apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceFaaborg, 43 km fra Broager
/3 af genoptræning foregår digitalt i 2028 Vi er 74 medarbejdere i Forebyggelse, Træning og Rehabilitering bestående af Trænende ergoterapeuter og fysioterapeuter, Aktivitetsmedarbejdere, Sundhed og Forebyggelse 18+, Hjerneskadecenter Faaborg Midtfyn...
apartmentSønderborg Kommune - Broager PlejecenterplaceBroager
Livet leves på Broager Plejecenter - vil du være med? Broager Plejecenter søger nye kollegaer pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Du skal have et naturligt "drive" og trives med forandringer samt vekslende arbejdsintensitet. Derudover...