Teknisk serviceleder søges til Stepping Friskole

apartmentStepping Friskole placeChristiansfeld calendar_month 

Stepping Friskole, Natur og Idrætsbørnehus er rammen om et velfungerende fællesskab med ca. 200 børn og 40 ansatte. Vi har meget fine lokaler og dejlige udearealer og du bliver her en del af et stærkt fællesskab omkring skole og børnehus, hvor vi dagligt arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for god leg, læring og trivsel.

Vi søger pr 1. maj 2025 eller snarest derefter en teknisk serviceleder/pedel på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger almindeligvis mellem kl. 7.00 – 16.00, og ferier afholdes, når skolen er lukket.

Arbejdet består af:
  • Driftsansvar for skolens materiel, vand, varme og ventilation.
  • Bygningsvedligehold ude og inde.
  • Planlægning og gennemførelse af fælles arbejdsdage.
  • Pasning af udendørs områder, græsklipning, beskæring og vintertjeneste, - herunder affaldssortering.
  • Kørsel og pasning af busser og planlægning af ruter.
  • Indkøb af forbrugsmaterialer.
  • IT arbejde i forhold til busplaner og sikkerhedspapirer.

Vi forventer, at du kan handle selvstændigt og samtidig tage del i fællesskabet. At du har en håndværksmæssig baggrund og har kørekort kategori D.

Det er vigtigt, at du er fleksibel og imødekommende. Vi ønsker også, at du kan videreføre vort gode samarbejde med leverandørerne og har overblik og kan tage ansvar for opgaverne.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at du kan lide en hverdag med børn og unge, og at du har lyst til at arbejde sammen med både elever, pædagoger og lærere.

Ansøgningsfristen er d. 24/4 og vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 28/4.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffe- og børneattest. Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst på området.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Rikke Lynge på telefon 21724266 eller skrive til mail: job@stepping-friskole.dk

apartmentStepping FriskoleplaceChristiansfeld
Vi søger en dygtig pædagogmedhjælpere på 32-37 timer i vuggestue og børnehave pr.1. juni. Hvem er vi: Stepping Natur-og Idrætsbørnehus er en privat institution, der ligger lige ved siden af Stepping Friskole på Søndre Allé 28B, 6070 Christiansfeld...
apartmentNormal A/SplaceMiddelfart, 22 km fra Christiansfeld
Har du stået i butik før, og går du ikke i skole? Så er du måske lige den person, vi står og mangler i vores butik i Middelfart. Vi søger en ny kollega OVER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik ca. 15 timer om ugen. Du skal primært hjælpe...
apartmentPost Fyn ApSplaceFredericia, 29 km fra Christiansfeld
Lastbilchauffør søges til afløsning/deltid – fleksible timer og høj løn! (Perfekt til pensionister, fleksjobbere eller andre, der ønsker varierende arbejdstider) Chauffør til trækker/trailer – fleksible vagter Søger du et fleksibelt job som...