[ref. l11623104] Psykolog søges til udredning og behandling af voksne
Så er du måske vores nye psykolog i voksenpsykiatri til vores afdeling på Frederiksberg.
Bliv en del af Voksenteamet på Frederiksberg
Vi leder efter en psykolog, der har erfaring med både udredning og behandling af voksne patienter. Du vil i det kliniske arbejde samarbejde tæt med speciallæger i psykiatri, psykologer, specialpsykologer og sygeplejersker, som i fællesskab går på arbejde for at gøre en forskel for vores patienter og deres familier.
Du kommer ind i et team med et stærkt sammenhold, hvor kollegaerne er ambitiøse og fagligt dygtige, og hvor hverdagen samtidig er hyggelig og social. Tværfaglig og monofaglig sparring samt supervision er en integreret del af arbejdet, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper.
Dine opgaver vil bestå af en blanding af psykopatologisk udredning, psykologisk undersøgelse og psykoterapi. Mere specifikt vil du varetage:
- udredning inden for bl.a. ADHD, autisme, belastningstilstande, PTSD, angst, depression, OCD og personlighedsforstyrrelser
- psykoterapeutisk behandling af flere lidelser. Det er en fordel, hvis du har erfaring med PTSD-behandling
Erfaren psykolog som ønsker at gøre en forskel
Vi leder efter en dygtig autoriseret psykolog eller specialist i psykoterapi, der er ivrig efter at anvende sine kompetencer til at gøre en positiv forskel for vores patienter. Vi lægger vægt på høj faglighed og en sammenhængende tilgang til behandlingen.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med udredning og psykoterapi af psykiatriske patienter
- brænder for at bruge sine kompetencer til at gøre en forskel for vores patienter i et travlt, men altid (om)hyggeligt miljø
- er en dygtig, ambitiøs og dedikeret psykolog, der evner og trives med at arbejde bredt med mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser
- trives med selvstændige beslutninger og opgaver – og ønsker samtidig at være en del af en arbejdsplads, hvor konference samt mono- og tværfagligt samarbejde er afgørende
- kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd
- forestår opgaver såsom f.eks. supervision, afhængigt af dine kompetencer
Hjertet af Hejmdal
Hejmdal Privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger på Frederiksberg og i Odense, Aalborg og Aarhus. Vi har et tværfagligt og dedikeret team af psykologer, sygeplejersker, speciallæger, læger og andre fagfolk, der arbejder tæt sammen for at udrede og behandle børn, unge og voksne med forskellige psykiatriske tilstande som ADHD, autisme, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner og spiseforstyrrelser.
Vores fokus er at møde hver enkelt patient og deres familie med både ekspertise, omsorg og medmenneskelighed. Vi hjælper patienter fra både forsikringsselskaber, kommuner og regioner samt privatbetalende patienter.
I Hejmdal er vi ordentlige og ambitiøse, og vi tager ansvar og bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt.
Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafælleskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.
Dit arbejdsliv
På Hejmdal Privathospital sætter vi høje standarder for faglighed og giver dig mulighed for at arbejde inden for dine styrkeområder. Derudover håber og forventer vi, at du har lyst til at deltage i den fortsatte udvikling af Hejmdal.
{{
Hos os er der både faglighed, fleksibilitet og godt tværfagligt samarbejde. Ordentlighed er en kerneværdi, og vi gør os umage hver dag for at give den bedste oplevelse og service til vores patienter. Vores samarbejde er præget af gensidig respekt, og vi har en uhøjtidelig omgangsform
Tina Nordentoft Nielsen, Teamleder
}}
Praktiske oplysninger
Arbejdstid: Fuldtid / 37 timerArbejdssted: Peter Bangs Vej 5D, 2000 Frederiksberg
Ansættelsesdato: 1.januar 2025 eller snarest muligt derefter
Ansøgningsfrist: 2. december 2024 (samtaler afholdes i uge 46)
Ansøgning
Ansøg via knappen nederst.
Hvis du har spørgsmål, inden du søger jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Tina Nordentoft Nielsen på TINI@hejmdal.dk eller teamleder Nanna Josefsen Klinkby Marcussen på NAMA@hejmdal.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.