Teknisk konservator/præparator søges til Institut for Molekylær Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense

apartmentSyddansk Universitet placeOdense calendar_month 

En varig fuldtidsstilling som teknisk konservator/præparator ved Institut for Molekylær Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense er ledig til besættelse snarest muligt.

Arbejdsopgaverne i stillingen omfatter:

  • Plastinering af anatomiske præparater samt udvikling af nye metoder indenfor dette område.
  • Fremstilling af anatomiske præparater til brug i undervisningen af medicin- og klinisk biomekanikstuderende og andre studerende indenfor sundhedsuddannelserne, samt ved kurser for færdiguddannede læger.
  • Oplægning af præparater og materiale i forbindelse med undervisning og eksamen.
  • Ansvar for organisering og vedligeholdelse af præparater og opbevaringsfaciliteter.
  • Tilsyn med udstyr m.v. i afdelingens undervisningslokaler.
  • Forefaldende vedligeholdelse og reparationsarbejde af udstyr samt andre praktiske opgaver som rengøring af udstyr benyttet ved undervisning og eksamen (tunge løft kan forekomme).
  • Medvirke ved håndtering af donorer og samarbejde med bedemænd.

Som ansøger til stillingen har du:

  • En baggrund som laborant, tekniker eller håndværker, der har lyst til at arbejde i et universitetsmiljø, hvor undervisning i det menneskelige legemes opbygning og funktion er central.
  • Kendskab til håndtering af brandfarlige væsker og arbejde med pumpesystemer.
  • Evne til at kunne navigere med kravene om fortrolighed, etik og respekt, ansvar, omtanke og omhyggelighed.
  • Villighed til vedvarende at udvikle dig og blive oplært i afdelingens forskelligartede arbejdsområder
  • Evne til at være i tæt samarbejde og dialog med undervisere og studerende - samt med øvrige ansatte i og uden for afdelingen.
  • Evne til at arbejde og planlægge selvstændigt og bevare overblikket med mange samtidige opgaver
  • Der kan i begrænset omfang undtagelsesvist være behov for arbejde i weekends og på helligdage.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af enheden Jessica Pingel jpingel@health.sdu.dk eller institutleder Boye L. Jensen på bljensen@health.sdu.dk.

Ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation henhold til relevant overenskomst.

Ansøgningsfrist er 9. april 2025.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

apartmentCity 4 Odense ApSplaceOdense
City 4 Sport & Spil i Dalum søger en butiksassistent med tiltrædelse snarest på 10 timer om ugen Opgaverne består af følgende: At betjene kunder i både kiosk og café At betjene forskellige spilleterminaler At modtage samt udlever pakker fra...
apartmentKIROPRAKTORHUSET ODENSE ApSplaceOdense
Vi søger en receptionist/sekretær til vores travle klinik på Skibhusvej i Odense. Dit smil og evne til at få alt til at lykkes, falder dig naturligt. Arbejdet består primært i at modtage patienter, afregne og booke nye tider, besvare telefon, samt...
apartmentTanken og Bageri Stige ApSplaceOdense
Vi søger en chauffør – er det dig? Er du et A-menneske, mødestabil og klar til at tage ansvar? Har du kørekort til almindelig personbil og mod på at køre en større varevogn? Og vigtigst af alt – er du brunch-entusiast? Så er det måske dig, vi leder...