Er du snart uddannet Sosu-hjælper - og søger du job? Sosu-hjælper til fast stilling i Pleje og Rehabilitering Solbjerg Mårsle...

apartmentAarhus Kommune placeSolbjerg calendar_month 

Vi søger:

Er du en af vores nye kolleger? Vi søger to faglige dygtige kolleger, som har et stort hjerte for ældre og som sammen med os kan skabe sammenhæng og tryghed i hverdagen for borgerne i vores område.

Opgaver som hjælper

Som hjælper varetager du rollen som kontaktperson sådan at borgeren oplever, at hjælpen er sammenhængende og flettet ind i hverdagslivet.

Opgaverne er personlig pleje og praktisk hjælp.

Som hjælper arbejder du både forebyggende og understøttende i hverdagens aktiviteter, da mange af vores borgere er skrøbelige.

Du støtter også borgerne i træningsforløb og andre sundhedsfaglige tiltag som gør, at borgerne kan forbedre fysisk og psykisk funktion i dagligdagen.

Vi inviterer altid pårørende ind i samarbejdet hvor det er muligt.

Teamet:

Du vil blive en del af en dygtig personalegruppe, som løser opgaverne hos borgerne som et team gennem sparring og fælles hjælp.

Alle medarbejdere bidrager til at udvikle, og fastholde høj sundhedsfaglig kvalitet og sammenhængende borgerforløb.

Vi har altid fokus på borgersikkerhed og på arbejdsmiljø – også dit arbejdsmiljø.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende med faste tværfaglige møder hvor der også er borgerkonsulenter til stede.

Teamet er sammensat af social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, assistenter, udekørende fysioterapeut og ergoterapeut og sygeplejersker. Vi har også ansat en fysioterapeut og en sygeplejerske, som understøtter sosu-gruppen i de daglige opgaver ude hos borgerne.

Det betyder, at der altid er mulighed for sparring med dine kolleger fra de forskellige faggrupper

Vi er blevet flere medarbejdere over kort tid og har en god oplæring af nye kolleger.

I dette forår arbejder vi fokuseret på selvstyrende teams og høj grad af indflydelse på tilrettelæggelse af vores fælles opgaver.

Teamet har en høj faglighed og arbejdsmoral og er karakteriseret ved at vi taler pænt til hinanden – og at vi holder af vores borgere.

Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i nedenstående:

  • Du er uddannet Sosu-hjælper – eller bliver færdiguddannet snart.
  • Du er faglig dygtig og du møder stabilt.
  • Du har lyst til at arbejde med sundhedsopgaver og det gode hverdagsliv i fællesskab med borgerne og pårørende.
  • Du har viden om og interesse i at arbejdet tværfagligt og rehabiliterende
  • Du kan rumme, at opgaverne kan afvige fra det, der var planlagt.
  • Du er opsøgende i vores faglige fællesskab
  • Du tilbyder hjælp til dine kollegaer, men efterspørger også hjælp når du har brug for det.
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til eller erfaring med borgerjournalen (CURA) og forløbsmodellen https://www.e-pages.dk/aarhuskommune/860/
  • Du kan cykle og har kørekort til bil.

Om afdelingen

Teamet hører til i det sydligste Aarhus - Mårslet, Solbjerg og Malling er de mindre byer og opland som teamet dækker.

Vores borgere er primært ældre og mange har boet i området i mange år.

Selv om du møder ind i din egen grupper bliver du en del af et stort team som tæller ca. 65 medarbejdere i dag og aftenvagt.

Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, gode kolleger, en god tone og stor hjælpsomhed.

Du vil primært blive tilknyttet til gruppen af medarbejdere i Solbjerg – men det er vigtigt at vide, at vi hjælper hinanden på tværs af de tre byer.

Du skal kunne køre bil og cykle da vi skal langt omkring på ruterne.

Derfor skal du vælge os:

  • Et spændende job med faglige udfordringer hos skønne borgere
  • God introduktion og faglig støtte - Du bliver klædt på til opgaverne med følgeskab, en læringsmakker og relevante kurser.
  • Vi er en arbejdsplads i udvikling og med fokus på god trivsel, god tone og et godt arbejdsmiljø
  • Du bliver en del af en engageret personalegruppe
  • Vi deler viden og udvikler os sammen gennem sparring på tværs af fag
  • Vi stiller krav om faglig kvalitet og engagement
  • Vi holder tværfaglige konferencer og går i dybden med løsninger
  • Vi arbejder henimod selvstyrende team med høj grad af indflydelse på hvordan opgaverne skal løses i fællesskabet fagligt og kollegialt
  • Synlig ledelse

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 01.05 2025 eller hurtigst muligt.

Arbejdstid:

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

Der vil være weekendvagt hver 3. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Leder Helen Vibelund

Tlf. 41 87 41 15

Mail: hepv@aarhus.dk

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20.03 2025

Vi afvikler jobsamtaler løbende og senest d. 24.03 2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceSolbjerg
tværfagligt  •  Du har et godt overblik og fleksibel i at løse dine opgaver  •  Du har lyst til at arbejde selvstændigt og målrettet  •  Du er positiv, åben for idèer og spontan i din tankegang  •  Du har uddannelse som sosu- hjælper. Derfor skal du vælge...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 15 km fra Solbjerg
Arbejde 5 vagter/5 fri/arbejde2 vagter/2 fri osv. Arbejde hver 2. weekend. Kandidatens profil: Vi søger en sosu-assistent eller sosu-hjælper med psykiatrisk erfaring eller erfaring fra socialområdet. Det er vigtigt, at du har lyst til at tilbyde ældre...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 15 km fra Solbjerg
Om jobbet: Hjemmeplejen Skåde består af to dagteams og et aftenteam, som arbejder tæt sammen i at løse pleje/ praktisk hjælp samt overdragede sygeplejeopgaver hos borgerne Du vil få en masse gode kollegaer – primært sosu-assistenter og sosu...