Konsultationssygeplejerske søges pr. 01-05-25
Vi er et stort og moderne lægehus beliggende i Odense SØ med fokus på høj faglighed i patientbehandlingen samt prioritering af vores trivsel i en travl hverdag.
Lægehuset har aktuelt tilknyttet ca. 5600 patienter og er beliggende i udkanten af Odense med en blandet patientpopulation dækkende over både mange børnefamilier samt funktion som plejehjemslæger.
Vi er aktuelt et team bestående af 3 læger i kompagniskab, 2 sygeplejersker, 1 bioanalytiker, 2 lægesekretærer og 2 uddannelseslæger.
For at optimere vores personalesammensætning oprettes en ny fast stilling som konsultationssygeplejerske.
Vores sygeplejersker varetager selvstændigt årskontroller for DM2, KOL, ukompliceret hypertension mv. Der er skemalagt ugentlige konferencer med supervision af lægerne.
Erfaring som konsultationssygeplejerske i almen praksis, relevant erfaring fra sygehusambulatorie (fx diabetes, lunge eller kardiologisk ambulatorium) eller som hjemmesygeplejerske er en fordel, men ikke et krav.
Vores sygeplejersker varetager ud over kronikerforløbene bl.a. graviditetsundersøgelser, børneundersøgelser, vaccinationer, sårbehandling samt undersøgelse af akutte patienter i samarbejde med lægerne.
Der vil naturligvis være relevant oplæring og videreuddannelse.
Vi søger en kommende kollega, som er fagligt dygtig og fleksibel i samarbejdet på tværs af faggrupper i en travl hverdag, hvor vi alle hjælper hinanden. Vi vægter ligeledes højt, at du som person er åben og med lyst til at indgå i vores sociale fællesskab på arbejdspladsen.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.laegehusetifraugde.dk samt på vores Facebookside “Lægehuset i Fraugde”.
Uddybende spørgsmål kan rettes til lægehuset på tlf. 6597 2097.
Arbejdstid: 32 timer/uge eller efter aftale.
Stillingen er med opstart 1. maj 2025 eller efter aftale.
Løn efter overenskomst.
Ansøgningen bedes sendt til vores mail: mail@fraugdelaegehus.dk eller kan afleveres ved personligt fremmøde i lægehuset.Ansøgningsfrist: Mandag d. 17. marts 2025 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt onsdag d. 19. marts 2025 om eftermiddagen.
Venlig hilsen
Praktiserende læger
Erling Jacobsen, Rasmus Thornhøj og Linda Holm Sandholdt