PA for vicedirektøren for KU Økonomi
Er du processtærk og struktureret? Bliver du motiveret af at være tæt på de centrale beslutningsprocesser i en stor og kompleks driftsorganisation? Er du god til at opbygge relationer, og kan du lide en stor kontaktflade? Så det er det måske dig vi søger som PA (personlig assistent) for vicedirektøren for KU Økonomi!
Om stillingen
Med denne stilling bliver du en del af afdelingen KU Økonomi, og får vicedirektøren for KU Økonomi som nærmeste leder. Du vil få en meget bred kontaktflade og tætte samarbejdsrelationer ud mod ledere og medarbejdere i KU Økonomi samt med øvrige administrative enheder på KU.
KU Økonomi har til opgave at sikre en veldrevet koncernstyring af København Universitets økonomi på ca. 11 mia. kr. og består af ca. 140 medarbejdere fordelt på enhederne Koncern Økonomi, Koncern Indkøb, Koncern Regnskab og Koncern Bygningsøkonomi.
Københavns Universitet er i fuld gang med at implementere en stor administrativ reform, som også på økonomiområdet indebærer en væsentlig omorganisering af opgavevaretagelsen og høje ambitioner om at styrke den faglige opgavevaretagelse ud mod KU’s fakulteter og institutter.Du vil som PA have en central rolle i at bidrage til, at reformen implementeres succesfuldt og indgå i et tæt samarbejde med KU Økonomis ledergruppe og andre relevante aktører herom.
Dine opgaver
Dine opgaver vil være at betjene direktøren for KU Økonomi samt bidrage til at understøtte ledelsesgruppen i afdelingen. Som PA vil dine opgaver bl.a. være at- stå for at tilrettelægge små og store processer og være tovholder på kalender, møder, seminarer, lønforhandlinger m.v.
- forberede ledelsesmøder og understøtte ledergruppen i KU Økonomi i, at centrale strategiske dagsordener og udviklingsinitiativer implementeres i bund
- sparring med vicedirektøren for KU Økonomi om stort og småt
- sikre fremdrift i centrale leverancer fra KU Økonomi til f.eks. KU’s rektorat eller bestyrelse
- bidrage til implementering af administrativ reform på økonomiområdet.
Dine kvalifikationer
Du kan:
- samarbejde bredt og være bindeled mellem vicedirektøren for KU Økonomi, afdelingens ledergruppe og hele KU’s organisation
- håndtere at have mange bolde i luften og være på forkant med processerne og skabe overblik over dem
- arbejde struktureret, have styr på detaljer, når de er vigtige, og eksekvere
- navigere mellem forskellige hensyn og har organisatorisk forståelse
- samt formidle fejlfrit og overskueligt – både i notatform, powerpoints og mundtlige oplæg.
Det er ikke et krav, at du har haft lignende stillinger før, men du skal være motiveret af at træde ind i en stilling, hvor ledelsesbetjening er omdrejningspunktet. Du har en relevant akademisk uddannelse.
Vi tilbyder- indblik i centrale beslutningsprocesser i en stor driftsorganisation med en vigtig samfundsmæssig opgave og en hverdag tæt på vicedirektøren for KU Økonomi og en ambitiøs ledergruppe i KU Økonomi
- en bred pallette af arbejdsopgaver og indflydelse på din opgavetilrettelæggelse
- en bred kontaktflade til mange forskellige dele af KU
- gode muligheder for karriere- og kompetenceudvikling i et stærkt fagligt miljø
- en fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for at variere mellem at arbejde i historiske bygninger i hjertet af København og på dit hjemmekontor.
Ansøgning mm.
Ansættelse og aflønning i henhold til ’Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten’ med en indplacering som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent – ansættelse kan også ske efter anden relevant overenskomst. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.Ansættelse sker snarest muligt.
Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til vicedirektør Peter Henneberg på telefon 22 66 28 75 eller mail phe@adm.ku.dk eller PA Nicoline Lykke-Rasmussen på telefon 93 50 92 69 eller nlr@adm.ku.dk.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send ansøgning bilagt cv. samt dokumentation for uddannelse elektronisk via KU’s jobportal på, så den er universitetet i hænde senest den 17. marts 2025. ansøgninger. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt, du kan.De sidste samtaler vil blive holdt efter endt ansøgningsfrist i uge 12.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Københavns Universitet
Københavns Universitet er et forskningsuniversitet i verdensklasse, drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning, hvor forskere og studerende siden 1479 har udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad, hvilket bl.a. har givet universitetet 11 nobelprismodtagere.Universitetet har med over 5.000 forskere og 37.000 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Peter Henneberg eller tillidsrepræsentanten via mail: ac-tr@adm.ku.dk. Du kan også læse mere her
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alleuanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan finde yderligere oplysning om Københavns Universitet på vores hjemmeside www.ku.dk