Paid Social Specialist (Barselsvikar) hos Creativ Company

apartmentCreativ Company A/S placeHolstebro calendar_month 

Drømmer du om at arbejde med digital marketing i en dynamisk E-Commerce-afdeling, hvor du får ansvar og mulighed for at eksekvere på digitale kampagner? Så kan det være, at du er vores barselsvikar hos Creativ Company.

Creativ Company er en ambitiøs vækstvirksomhed, hvor E-Commerce spiller en central rolle i vores strategi. Hos os fylder leg og kreativitet alt. Vi er en af Nordeuropas førende koncerner indenfor kreative hobbymaterialer og legetøj. Vi er en ambitiøs virksomhed i stor vækst og med fart over feltet, hvor vi hele tiden ønsker at følge med udviklingen inden for de forskellige markeder for kreativitet, leg og læring.

Derfor søger vi en barselsvikar til at vikariere for vores Digitale Marketing Manager og styrke vores aktiviteter inden for Paid Social og Influencer Marketing.

Med hovedkontor i Holstebro og datterselskaber i 9 europæiske lande er vi en international virksomhed med kunder i over 40 lande. Du bliver en del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, sunde værdier og en uformel kultur, hvor vi arbejder tæt sammen for at gøre hinanden og virksomheden bedre.

Om jobbet

Som Paid Social Specialist vil du, i tæt samarbejde med vores E-commerce Director, være ansvarlig for vores paid ads på Meta, Pinterest og TikTok. Du vil sikre, at vores annoncer rammer den rette målgruppe og skaber øget engagement og salg. Samtidig vil du samarbejde med en ekstern konsulent om performanceoptimering og løbende sparring.

Derudover vil du, sammen med vores Social Media and Community Specialist, have ansvaret for at udvikle og håndtere vores influencer-samarbejder, så vi når ud til relevante målgrupper og styrker vores brand.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Planlægning, eksekvering og opfølgning på paid ads-kampagner på Meta, Pinterest, TikTok og YouTube.
  • Tæt samarbejde med vores eksterne konsulent om optimering af performance på tværs af platforme.
  • Bidrage til influencer-samarbejder i tæt samarbejde med vores Social Media and Community Specialist.
  • Sikre en god balance mellem upper-, mid- og lower-funnel aktiviteter i din eksekvering.
  • Samarbejde med Kampagne-teamet om eksekvering af kampagneindsatser via Paid Media.

Dine kvalifikationer

Vi leder efter en proaktiv, resultatorienteret og selvstændig person, der kan tage ansvar for vores paid ads og influencer-samarbejder. For at lykkes i rollen, er det vigtigt, at du har erfaring med Meta Business Manager og gerne kendskab til platforme som Pinterest og TikTok.

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring med Meta Business Manager er et must, og erfaring med Pinterest og TikTok er en fordel.
  • Erfaring med planlægning og eksekvering af paid ads-kampagner.
  • Analytiske færdigheder til at kunne evaluere kampagneperformance og træffe datadrevne beslutninger.
  • Erfaring med influencer marketing og samarbejde med influencers er en fordel, men ikke et krav.
  • Du er struktureret og selvkørende, da du vil sidde alene med dette ansvarsområde.
  • Du behersker engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Bliv en del af Creativ Company

Creativ Company sælger hobbymaterialer og legetøj til kunder i mere end 40 lande. Vi er en international virksomhed i vækst, som hver dag sigter efter at blive bedre end i går. Vi er i alt cirka ambitiøse 300 kolleger, hvoraf 220 arbejder på vores danske hovedkontor i Holstebro.

Vi kerer os om det samfund, vi er en del af – derfor er social ansvarlighed en naturlig del af vores DNA.

Vi kan lide hinanden, og vi kan lide at være sammen – og vi glæder os til at udvikle forretningen sammen med dig og til at lære dig bedre at kende ved vores mange sociale arrangementer.

Du kan læse mere om Creativ Company her - https://www.cchobby.dk/om-os

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende barselsvikariat på minimum 9 måneder.
  • Et afvekslende job i en vækstvirksomhed med stærke værdier og en uformel kultur.
  • Gode kolleger og et sundt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde.
  • En attraktiv kantineordning og balance mellem arbejde og fritid.
  • Konkurrencedygtig løn og ansættelsesvilkår.

Ansøgning Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen 1. december 2024.

apartmentBorbjerg skoleplaceHolstebro
Du er smilende, nysgerrig og ansvarsbevidst! Er du også god til bogstaver, begynderlæsning, bevægelse, billeder og meget mere? Og kunne du tænke dig at arbejde på en landsbyskole, hvor der er højt til loftet og et stærkt sammenhold? Så er det måske...
apartmentRingkøbing-Skjern KommuneplaceVidebæk, 30 km fra Holstebro
Lions Clubs Børnehave, Videbæk søger pr. 6. januar 2025 en pædagog til et barselsvikariat – forventes at være ca 1 år. Stillingen er på 30 – 34 timer ugentlig. Vi er en selvejende institution med en normering på 56 børn i alderen 2,10 - 6 år -...
apartmentHøjslev Skole SFOplaceHøjslev, 41 km fra Holstebro
Der søges en pædagog, pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til SFO og skole. Der er tale om en begivenhedsstilling (barselsvikariat) med opstart pr. 1. januar 2025. Vi søger en person, som brænder for at arbejde med at styrke børns...