[ref. f21713022] Sagsbehandler til vikariat til sygedagpenge og jobafklaring i Jobcenter Brøndby - Brøndbyvester

apartmentBrøndby Kommune placeBrøndbyvester calendar_month 

Brænder du for at hjælpe sygemeldte borgere og borgere i jobafklaringsforløb tilbage på arbejdsmarkedet?

Er du motiveret af at skabe resultater gennem et tæt samarbejde med borgere, kollegaer og virksomheder? Så er du måske vores nye sagsbehandler til sygedagpenge og jobafklaringsindsatsen i Jobcenter Brøndby.
På grund af, at vi har valgt at fastansætte vores dygtige vikar, søger vi nu hendes afløser.

Vi mangler derfor en ny, dygtig, anerkendende og ambitiøs kollega til vores team, hvor sygedagpenge og jobafklaring på nuværende tidspunkt arbejder i tæt og overlappende samspil. Du skal være med til at sammenlægge sygedagpenge og jobafklaringsindsatsen, så teamet bliver et stort team, hvor du både arbejder med sygedagpenge og jobafklaringssagerne.

Sådan bliver din hverdag

Som vores nye kollega har du både lyst til og flair for at varetage myndighedsrollen i sygedagpengesager og jobafklaringssager. Her vil nogle af de centrale opgaver være at afholde individuelle samtaler, træffe afgørelser, iværksætte tilbud samt sikre progression i borgerens forløb.

Du skal samtidig være bevidst om at bringe tværfagligheden i spil med både kolleger internt og eksternt – altid med henblik på, at den sygemeldte fastholdes i aktuelle job eller vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Og at borgere, der deltager i jobafklaringsforløb via en indsatsplan, vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Derudover skal du have lyst til at løse de administrative opgaver, der følger med stillingen, samt besidde gode formidlingsevner i både skrift og tale.

Vi har fokus på dialog og samarbejde samt en effektiv og resultatorienteret indsats. Vi tror på borgeren og borgerens muligheder på arbejdsmarkedet via jobrettede samtaler fra første dag.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Du har ansvar for egen sagsstamme med sygemeldte borgere og borgere, der deltager i jobafklaringsforløb.
  • Beskæftigelsesrettet motivationsarbejde for sygemeldte borgere og borgere i jobafklaringsforløb.
  • Gennemfører CV-samtaler og ABC-planer.
  • Du gennemfører opfølgningssamtaler med klare jobmål og planer.
  • Du har et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Genvurderer klager over egne afgørelser.
  • Forberedelse af sager til møder i Rehabiliteringsteamet forud for indstilling til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Om dig

Som person er du empatisk, systematisk og struktureret, og som kollega er du bidragende ind i fællesskabet – både det faglige og det sociale. Vi vægter humor, trivsel og arbejdsglæde højt. Vores afsæt er vores professionelle virke og vores fælles kerneopgave.

Du må gerne være nyuddannet med erfaring med området, f.eks. fra din praktik og evt. studenterjob.

Vi forventer, at du er nysgerrig på egen og andres faglige afsæt, og vi lægger vægt på at have en aktiv sparrings-, lærings- og feedbackkultur – både med egen afdeling, men også kommunens øvrige forvaltninger.

Herudover forestiller vi os, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver/-formidler eller har relevant erfaring fra jobcenterregi.
  • Har gode samarbejdsevner og kan motivere borgere og kollegaer.
  • Er ambitiøs, løsnings- og resultatorienteret.
  • Er dygtig til samtaleteknik og skriftlighed med fokus på progression, handling og retssikkerhed.
  • Trives i et travlt miljø og kan bevare overblikket.
  • Har solid erfaring med IT og høj datadisciplin.

Om os

Sygedagpenge- og jobafklaringsteamet er en del af afdelingen Job og Helbred, som består af sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, en faglig koordinator og en afdelingsleder. Udover sygedagpengeindsatsen og jobafklaringsforløb varetager vi også ressourceforløb, samt fleksjobindsatsen.

Vi vægter humor, trivsel og arbejdsglæde højt. Vi har i afdelingen en stor prioritering af et givende og uhøjtideligt sparringsrum, hvor både nye og erfarne kollegaer oplever støtte, åbenhed og opbakning ift. den daglige opgaveløsning. Vi forventer derfor, at du er nysgerrig på egen, kollegaers og andres faglige afsæt.

Vi arbejder i enkeltmandskontor og i fagsystemet Momentum.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om et vikariat på 1 år.
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat så hurtigt som muligt. Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn.

Fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra en dag om ugen.

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte faglig koordinator Sibel Yüksel på telefon nr. 4328 2527 eller afdelingsleder Gitte Suarez Christensen på mobiltelefon nr. 2132 6342.

Ansøgningsfrist: fredag den 4. april 2025

Ansættelsessamtaler: Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler mandag den 14. april og tirsdag den 15. april 2025.I

Ansøgningsfrist:

  1. 04-2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

apartmentRobinhus Maiken KierkegaardplaceRoskilde, 21 km fra Brøndbyvester
Til vores 2 etablerede mægler forretninger, søger vi en rutineret og 100% selvkørende sagsbehandler, som trives med at have travlt, og med at have mange bolde og opgaver i luften. Vi har 100 handler om året, og du vil blandt andet skulle stå...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 12 km fra Brøndbyvester
til handicappede, ambassader mv. Jobbet Som sagsbehandler vil du komme til at håndtere behandlingen af indsigelser over p-afgifter og generelle henvendelser om parkeringsområdet. Hvem er du? Du har sandsynligvis en kontormæssig baggrund. Vi ser gerne...
apartmentKøbenhavns StiftsadministrationplaceKøbenhavn, 12 km fra Brøndbyvester
Københavns Stiftsadministration søger snarest muligt en dygtig og alsidig sagsbehandler til en stilling på 37 timer om ugen. Vi er en administrativ organisation i folkekirken, som beskæftiger 15 personer, der tilsammen løser en bred vifte...