Omsorgs- eller pædagogmedhjælpere til botilbud på Amagerfælledvej

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Er du vågen og empatisk, når resten af byen sover? Botilbud på Amagerfælledvej søger omsorgsmedhjælpere.

Vores beboere har behov for stabil støtte og omsorg. Derfor har de haft stor glæde af vores nattemedarbejdere, der har hjulpet dem i +10 år. Vi søger nu flere omsorgsmedhjælpere til nattearbejde på CAS 2.

Vi er optaget af at støtte den enkelte borgers mulighed for at opleve livskvalitet og et meningsfuldt liv hele døgnet. Du kommer derfor til at arbejde med udgangspunkt i den enkelte borgers perspektiv, behov og plan.

Tryghed og omsorg – også om natten

Når du er på arbejde om natten, hjælper du beboerne i alle nattens aktiviteter både pædagogisk og praktisk. Det handler især om at skabe tryghed og omsorg. Derudover er du med til at hjælpe beboerne op om morgenen. Nattens aktiviteter skal altid dokumenteres kort og præcist, så det er et krav, at du kan formulere dig på skrift og følge skriftlige instrukser.

Beboerne er voksne og har diagnoser inden for autismespektret og flere har psykiatriske problemstillinger.

Hos os får du
  • dygtige og engagerede kolleger
  • grundig oplæring med introprogram og introvagter med erfaren kollega
  • en nysgerrig og løsningsorienteret ledelse
  • en arbejdsplads, der tilbyder indflydelse og ansvar
  • mulighed for faglig udvikling og kurser
Vi lægger vægt på, at du
  • har erfaring som pædagogmedhjælper eller omsorgsmedhjælper – gerne fra en døgninstitution
  • kan støtte beboeren både pædagogisk og med personlig pleje
  • er anerkendende og ressourceorienteret, så borgeren får italesat sine styrker frem for svagheder
  • følger den pædagogiske struktur, da vores beboere har brug for genkendelighed og struktur i deres hverdag
  • insisterer på at udvise omsorg – også når beboeren er i affekt
  • er mødestabil og har gode samarbejdsevner

Lidt mere om os

Du kommer til at arbejde på CAS 1-3. Vi ligger på Amagerfælledvej og er en del af ’Området for Autisme’ i Center for Længerevarende Boformer, som består af i alt 33 tilbud inden for det specialiserede socialområde i Københavns Kommune. Vores lokaler er moderne og lyse, og vi ligger tæt ved metroen.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingerne er på fuldtid (34/34) ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdstiden starter normalt kl. 22.45 og afsluttes på skiftende tider om morgenen. Udgangspunktet er, at du arbejder syv dage og derefter afholder syv dages fri. Du har ansvaret for din afdeling om natten. Der vil være kolleger på de andre afdelinger, så du er aldrig helt alene.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen, og i Københavns Kommune kan ansættelsen først begynde, når vi har modtaget straffeattest fra politiet.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Pia Marlene Ônen på 20 29 14 56 eller administrativ koordinator Leo Nasser på 51 52 79 11.

Søg via linket senest torsdag den 20. marts 2025

Vi afholder samtaler i uge 13, og her vil du også møde kommende kolleger.

local_fire_departmentHaster

PAU eller erfaren pædagogmedhjælper

apartmentBørnehuset CarlsroplaceRødovre, 10 km fra København
Om jobbet Børnehuset Carlsro søger en PAU eller erfaren pædagogmedhjælper på 35 timer om ugen. Du brænder for at arbejde med børn, skabe udvikling og danne relationer. Stillingen er i børnehaveafdelingen. Carlsro er en 0-6 års institution med 136...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
hvor vi ud fra barnets spor planlægger emner på tværs af huset gennem hele året? Lige nu søger vi en pædagogmedhjælper, som på sigt ønsker at være pædagog. Det vil sige en pædagogmedhjælper med minimum to års relevant erhvervserfaring eller, som har en uddannelse...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  13.  03.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Vi søger en pædagogmedhjælper til et vikariat fra 17. marts og frem til 31...