Leder til Teknisk Afdeling

apartmentDKDM placeFrederiksberg calendar_month 

Om stillingen

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) søger en leder af Teknisk Afdeling, der har ansvaret for den bygningsmæssige drift og udvikling, og har det daglige ledelsesansvar for konservatoriets tekniske område. Lederen skal bl.a. medvirke til at skabe de bedste rammer for konservatoriets og husets brugere.

DKDM er en spændende uddannelses- og kulturinstitution med mange aktiviteter indenfor undervisning og koncertvirksomhed i helt unikke fysiske rammer. Konservatoriet har til huse i det tidligere Radiohus på Frederiksberg, der er en fredet bygning fra 1930’erne.

I 2008 fandt der en omfattende renovering og transformation til et nyt musikkonservatorium sted. Bygningen fremstår således med både moderne faciliteter og oprindelige arkitektoniske perler, der skal bevares.

Alle bygningsfaciliteter skal løbende vedligeholdes, og især i det sidste årti er de tekniske anlæg bragt op til tidssvarende niveau. Der stilles til stadighed høje krav til klimastyring, og de tekniske installationer skal understøtte kravene til de mange forskellige faciliteter, herunder undervisningslokaler, koncertsale, studier, kontorer samt eksterne lejere.

Der er desuden tilknyttet fredede taghaver.

Organisatorisk placering og arbejdsopgaver

Med reference til administrationschefen får du ansvaret for at lede Teknisk Afdeling, der organisatorisk består af enhederne Bygningstjenesten og Teknisk Service. Bygningstjenesten varetager opgaver i forbindelse med drift af bygningen og de tekniske installationer.

Teknisk Service servicerer husets brugere i forbindelse med bl.a. undervisning, arrangementer og eksterne lejere. Teknisk Afdeling indgår i et tæt samarbejde med konservatoriets øvrige afdelinger, bl.a. Studieadministrationen og Arrangementsafdelingen.

Afdelingen består af elektrikere, vagtfunktionærer/servicemedarbejdere og reception. Der er i alt otte faste medarbejdere samt et antal vikarer/studentermedhjælpere.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Drift og vedligehold af den fredede bygning og de tekniske installationer, herunder løbende energioptimering
  • Opdatering af vedligeholdelsesplaner og servicekontrakter samt gennemførelse af vedligeholdelsesprojekter
  • Indhentelse og udvælgelse af tilbud i forhold til håndværksmæssige og tekniske ydelser i overensstemmelse med statens indkøbsregler
  • Leverandørstyring af en række eksterne leverandør, herunder Statens Facility Management
  • Budgetansvar og løbende økonomiopfølgning i tæt samarbejde med administrationschef og Økonomiafdelingen.
  • Daglig personaleledelse, herunder afholdelse af afdelingsmøder, medarbejderudviklingssamtaler og konkret arbejdstilrettelæggelse m.v.
  • Sikre et godt arbejdsmiljø og understøtte, at afdelingen yder den bedste service til konservatoriets brugere

Kompetencer og kvalifikationer

Du besidder et stort overblik og er selvkørende i forhold til opgaveløsning. Du er team-orienteret og evner at kommunikere med forskellige grupper af medarbejdere og eksterne leverandører, håndværkere m.v. med det mål at skabe de bedste rammer for konservatoriets og husets brugere.

m.v.

Der vil blive foretaget en samlet vurdering af kompetencer og kvalifikationer på baggrund af følgende områder:

  • Stor erfaring med styring, vedligeholdelse og drift af bygninger og tekniske installationer fra tilsvarende stilling
  • En relevant teknisk uddannelse, f.eks. som bygningskonstruktør, maskinmester eller lign.
  • Erfaring med personaleledelse
  • Erfaring med budgettering og økonomistyring
  • Resultatorienteret med godt overblik og interesse for at arbejde i en dynamisk institution
  • Rutineret IT-bruger

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og besættes i henhold til gældende statslige overenskomst. Lederen vil indgå i en tilkaldevagtordning sammen med flere andre medarbejdere.

Konservatoriets nuværende leder af Teknisk Afdeling går snart på pension, men der vil være en overlevering af opgaver fra den nuværende leder til den kommende leder.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse og dokumentation om eventuel uddannelse skal være Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i hænde senest tirsdag den 19. november 2024, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til administrationschef Carsten Ruby på carsten.ruby@dkdm.dk.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Søg jobbet Område: Ledelse Pædagogik Ansøgningsfrist:  14.  11.2024 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Klyngen søger en pædagogisk leder i Jacob Holms Minde, som har lyst, ideer og kompetencer til at skabe og lede i retningen...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
og med et stort kollegialt netværk? Vi har valgt at udvide tandplejens ledelse, og derfor søger vi en leder af ortosektoren. Som landets største kommune tilbyder vi tandpleje til ca. 128.000 børn og unge fra 0 til 21 år. Tandplejen består af en central ledelse...
apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceHerlev, 8 km fra Frederiksberg
personaleledelse, rekruttering, vikardækning, netværksmøder, sygefraværssamtaler, borgerbesøg m.m. I denne specifikke stilling vil du primært have borgere i Syddanmark og derfor søger vi en områdeleder bosiddende i dette område. Vi søger en leder...