Elisabet søger en kvinde til et vikariat fra april til august, med mulighed for forlængelse

apartmentBPA Support ApS placeHelsingør calendar_month 

Jeg hedder Elisabeth og er 42 år.

Jeg bor alene i et rækkehus i Snekkersten med min kat. Jeg blev ramt af sclerose for over 10 år siden og jeg kan ikke bruge mine ben eller arme, men mit hoved fungerer helt normalt. Sidder idag i elkørestol og har brug for hjælp til alt. Min baggrund er jugoslavisk, men jeg er født i Danmark og du skal kunne forstå og tale dansk.

Jeg er en glad og selskabelig person og jeg er tidligere uddannet ernæringsassistent. Jeg kan godt lide at tage ud på cafe eller at hygge mig for eksempel med at se sjove film eller lave god mad og bage. Jeg træner 2 gange om ugen med fysioterapeut i mit eget hjem.

Jeg har brug for hjælp til alt. Lige fra personlig hygiejne til praktiske gøremål inde og uden for hjemmet. Jeg har brug for at man laver mad til mig, gør rent, vasker tøj, hjælp til at spise/drikke, til at komme i bad og på toilettet. Jeg har brug for hjælp til at komme op om morgenen og i seng om aftenen.

Jeg bruger loftlift når jeg skal op af sengen og når jeg skal lægges igen og stålift når jeg skal på badeværelset.

Jeg er meget god til at forklare hvordan hjælpemidlerne bruges, så du bliver lært op af mig.

Jeg kan godt lide at tage ud af huset feks. på cafe og der skal du selvfølgelig med, men det er først relevant, når jeg føler mig tryg og sikker med dig.

Dagene hos mig er forskellige. Nogle dage laver vi meget og andre gange sker der ikke så meget. Dette afhænger af mit humør og mit energiniveau. Det er vigtigt for mig at du er indstillet på dette.

Det søger jeg:

  • Jeg søger kvindelige hjælpere mellem 35-55år
  • Stillingen er først og fremmest et vikariat mulighed for forlængelse og består af 5 døgnvagter om måneden med start fra April til og med August
  • Vagternes varighed er 24 timer fra kl 08-08.
  • Der er sovende nattevagter, men vigtigt at man kan vågne og stå til rådighed, da jeg kan få brug for hjælp i løbet af natten.
  • Derudover er det vigtigt at du er mødestabil, da jeg er 100% afhængig af mine hjælpere.

LØN: 151,49 + tillæg. Der er rådighedstimer fra 00.00-06.00, det er minimum 158,21 inkl. tillæg

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.00) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.

Om BPA support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag.
Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter.

Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 43 km fra Helsingør
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  28.  03.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Har du lyst til at arbejde i et køkken, hvor du kan...
business_centerHøj løn

Sælger - tidsbegrænset vikariat

apartmentBahne FieldsplaceKøbenhavn, 43 km fra Helsingør
Bahne i Fields søger en sælger snarest muligt. Stillingen er et tidsbegrænset vikariat frem til den 15. august: https://drive.google.com/file/d/1lsUEoxZQaoXzPjWKizP8pBsI78vHwTnk/view...
apartmentJcb Ejendomme ApSplaceSmørumnedre, 38 km fra Helsingør
Vi er en lille organisation på 4 personer med kontor i Smørum, og vi søger en administrativ medarbejder med erfaring og interesse inden for byggeri til et foreløbigt 1-årigt vikariat på 20-25 timer om ugen. Du vil blive en vigtig del af et lille...