Vi søger pædagoger, social- og sundhedshjælper og social og sundhedsassistenter der ønsker faglig udvikling, fantastiske borg...
Vi søger en fast stilling pr. 1. august 2025 og et barselsvikariat pr. 1. maj 2025 til Fasanhuset. Kendetegnet for os er, at vi alle brænder for at løse vores opgaver med respekt for den enkeltes selvstændighed og medbestemmelse, samtidig med at vi motiverer den enkelte til at mestre livsudfoldelse
Fasanhuset
Fasanhuset er et døgnbemandet botilbud til ældre fysisk- og psykisk udviklingshæmmede borgere. Hver borger bor i eget lyst og ergonomisk indrettet lejlighed. Fasanhuset ligger i forlængelse af Sydtoftens plejecenter i dejlige omgivelser med tilhørende gårdhave.
Aktuelt bor der 8 borgere i alderen 49-85 år. Borgerne har brug for mere kompenserende omsorg og pleje. Borgernes handicaps er forskellige og spænder fra, medfødte handicap, til forskellige former for autisme. Derudover har nogle af borgerne demens.
Flere af borgerne er tilknyttet daglig beskyttet beskæftigelse i hverdagene.Der tilbydes aktiviteter på Sydtoftens plejecenter, derfor samarbejdes der også på tværs af plejecenteret og Fasanhuset
Om os
Vi er gode til at komplementere hinanden fagligt og arbejder både med højt til loftet, humor og fagligheden i fokus. Vi har løbende borgermøder og triage dagligt hvor målet er konstant at arbejde ud fra borgernes bedste. Vi prioriterer samarbejde, sparring og trivsel højt og møder hinanden i en anerkendende tone.
Du- Har interesse for at arbejde med mennesker med forskellige handicap
- Har et anerkendende og positiv menneskesyn og ser muligheder fremfor begrænsninger
- Påtager dig gerne opgaver omkring det hele menneske, herunder støtte i hygiejne situationer, medicin udlevering mm.
- Er tålmodig, også når vi til tider har travlt
- Er mødestabil og fleksibel – nysgerrig og god til at samarbejde
- Trives med at bruge it-systemer, da vi anvender digitale platforme
- Kan udarbejde handleplaner og årlige opfølgningsmøder
- Vægter sparring højt og må meget gerne være pædagogisk undrende i praksis. Du er god til at vejlede og lære fra dig - ud fra en pædagogisk forståelsesramme og så indgår du nemt i et tværfagligt arbejdsfællesskab.
- Opgaver der spænder vidt fra bl.a. planlægning og koordinering af helbredstjek i samarbejdet med SSA og sygeplejerske
- At være faglig velfunderet og udøve det i praksis, da kommunikation bruges både mundtligt som skriftligt
- At indgå i et spændende tværfagligt fællesskab, samt indgå i samarbejde med pårørende og værger
- At kommunikere både mundtligt som skriftligt, og være åben overfor oplæring af kollegaer i pædagogiske opgaver.
- At være med til at sætte aktiviteter i gang i mindre grupper.
Til gengæld får du hos os:
- Stor selvstændighed i dit arbejde med hjælpsomme kollegaer og en ledelse der møder dig med tillid.
- En dynamisk arbejdsplads, hvor du har indflydelse og hvor fokus ligger på udvikling som understøtter borgernes trivsel
- Et planlagt og tilrettelagt introduktionsforløb, der hjælper med til at du får den allerbedste start her hos os.
- Supervision, teammøder og sparingsmøder der understøtter din hverdag
- Fagligt engagerede kollegaer der altid arbejder dynamisk og med god stemning – også hvis vi har travlt
- En ledelse der lytter – og handler, når det er nødvendigt
Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte teamleder Layla Dahl Jensen på tlf. 2035 3479 eller mail LADA@billund.dk, eller Gruppeleder Henrik B. Christensen på tlf. 2347 4795 eller mail HBCH@billund.dk - kom også gerne forbi, så giver vi en kop kaffe og en rundvisning af botilbuddet.
Stillingerne er på mellem 30 - 37 timer ugentligt.
Billund Kommune ønsker at være en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, hvor vi vil gøre, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker og behov.
Som udgangspunkt vil der være skiftende vagter mellem dag og aften, men vi ønsker at fremme work-life balance, og er åbne for dialog om ønsker. Derudover arbejdes der hver anden weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Ansøgningsfristen er søndag den 6. april 2025, ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 9. april 2025.