Kirketjener 10 t/ugtl

apartmentSØNDERBRO KIRKE placeHorsens calendar_month 

Sønderbro Kirke søger snarest muligt en kirketjener.

Sønderbro Kirke er en nyere bykirke (opført 1971) med tilhørende udendørsarealer, bestående af græsplæne, enkelte små bede, gårdsplads og P-plads. Der er ikke kirkegård ved kirken, hvorfor der ikke hører pasning af gravsteder o. lign. til jobbet.

Vi søger en kirketjener, der
  • vil indgå i et tæt arbejdsfællesskab omkring løsning af kirketjeneropgaver sammen med de øvrige 3 deltidsansatte kirketjenere
  • kan indgå i et godt kollegialt samarbejde omkring planlægning og udførelse af det daglige arbejde
  • er fagligt velfunderet
  • kan deltage i alle kirketjenerfunktioner
  • vil være en aktiv del af de ansatte og menigheden
  • vil medvirke til at virkeliggøre kirkens visioner og målsætninger.

Arbejdsopgaver:

Arbejdet består hovedsageligt af følgende:

  • Medvirke ved gudstjenester 1-2 gange pr. måned og andre kirkelige handlinger efter nærmere aftale.
  • Hjælp ved møder og andre arrangementer.
  • Opstilling af borde og stole, borddækning og kaffebrygning mv. ved sogneeftermiddage, højskoledage og andre møder.
  • Rengøring af kirkesal, konfirmand- og mødelokaler, diverse kontorer, køkken, toiletter, foyer m.v .
  • I mindre grad at medvirke til vedligeholdelse af kirkens udendørsarealer, idet en ekstern gartner udfører udendørsopgaver.

Arbejdstid:

Der er flexibel arbejdstid, men i gennemsnit 10 timer pr. uge.

Den primære arbejdstid vil være tirsdage - fredage mellem kl. 8 og 17. Herudover vil der være ca. 1 ugentlig weekend vagt og enkelte aftener. Arbejdstiden fastlægges mindst 1 måned før.

Vi tilbyder:

  • En kirke med liv – fællesskaber og arrangementer
  • En inspirerende kollegastab og et godt arbejdsklima

Du kan læse om os på www.soenderbro.dk

Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 305.819,00 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.860,00 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.351,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansøgningsfrist 23. april 2025

Ansøgning ”mrk. Kirketjener” sendes med CV og referencepersoner til 9077fortrolig@sogn.dk

Ansøgning stiles til Menighedsrådet Sønderbro Sogn, att. Tove Asmussen

Der indkaldes til ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos kontaktperson Tove Asmussen tlf. 2467 1993.

thumb_up_altAnbefalede

Ledende Graver

apartmentVejlby Strib Røjleskov MenighedsrådplaceMiddelfart, 40 km fra Horsens
Strib, 5500 Middelfart. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem...
apartmentJydan Rengøringsservice ApSplaceHorsens
Arbejdstid: Hver fredag 1,25 time pr. gang - mødetid kl. 17:00 Ansøgning: Ansøgning på mail - mærk din ansøgning med bynavn i emnefelt. Vi behandler løbende ansøgninger og ansætter så snart vi har den rigtige kandidat. Vi forventer:  •  Du har...
local_fire_departmentHaster

Chauffør

placeHorsens
DSV søger chauffør til fast stilling i godt team, hvor du kan arbejde selvstændigt. Vi har hurtigst muligt brug for en kollega, der kan arbejde fuld tid i vores interne chauffør team, som dagligt servicerer og flytter vores trailer med produkter....