Laboratorie- og blandemesterassistent til IBF Fabriksbeton i Ikast
I dette samarbejde kommer du til at bidrage til den daglige drift samt vedligeholdelse af værket. Dine arbejdsopgaver er mangeartede, så det er vigtigt du kan have mange bolde i luften.
Dine daglige arbejdsopgaver vil primært bestå af:
- Blanding af beton på et topmoderne og automatiseret betonværk
- Udtagning af prøver
- Indtastning af resultater
- Kalibrering af udstyr
- Afløsning på blandekontoret
- Modtage ordre fra kunder
- Bestilling af materialer
- Forfaldende opgaver på værket og pladsen
Vi forestiller os, at du evner at arbejde systematisk, har kendskab til computerarbejde er organiseret og kan holde mange bolde i luften. Det vil være en fordel hvis du har stort kørekort og truckcertifikat, men det er ikke et krav. Du vil modtage grundig oplæring i dine arbejdsopgaver, det er derfor ikke et krav at du tidligere har arbejdet med blanding af beton.
Vi vægter dine personlige kvaliteter højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt og være en del af teamet.
Derudover forventer vi:
- At du er mødestabil
- At du ikke er bange for at tage ansvar
- At du er imødekommende og positiv
- At du er kvalitetsbevidst i dit arbejde
- At du taler og forstår dansk
Hos IBF har vi en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor vi vægter frihed under ansvar. Vi tilbyder et fuldtidsjob med gode forhold og gode kollegaer. Vi tilbyder derudover god pensionsordning, og en aktiv personaleforening.
Vi er specialister i beton og producerer og leverer et bredt program i betonprodukter til virksomheder, private og offentlige kunder.
Hvis det lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning via formularen her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Blandemester Brian Tougaard Nielsen på tlf. 4190 5403.
Vi glæder os til at høre fra dig.