[ref. g66775416] Brørup - Vejleder søges til Socialpædagogisk Center

apartmentVejen Kommune placeBrørup calendar_month 

Socialpædagogisk Center – afklaring og støtte søger en vejleder til team Særindsats.

Vil du have en meningsfuld hverdag med masser af muligheder for at gøre en forskel for den enkelte?

Vi søger:

Vi søger en ny medarbejder, der har lyst til at arbejde med borgere indenfor både socialpsykiatri og voksenhandicap. Arbejdsopgaverne vil primært være i enkeltmandsprojekter.

Du skal have en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse.

Du skal have lyst til at arbejde recovery orienteret med afsæt i borgerens håb, ønsker og drømme. Du skal have gode samarbejdsevne og have lyst til at byde ind i arbejdsfællesskabet, samtidigt med at du har en høj grad af selvstændighed, da mange af opgaverne løses alene hos borgerne.

Der er god mulighed for at være kreativ i opgaveløsning og mulighed for at tænke velfærdsteknologiske løsninger.

Opgaven:

Enkeltmandsprojektet har base i borgerens egen lejlighed, hvor man vil være en del af borgerens liv i alle dets faser. Arbejdsopgaverne er pædagogisk støtte og vejledning til f.eks. beskyttet beskæftigelse, indkøb, cykelture, sociale arrangementer, besøg af og hos pårørende, madlavning, rengøring osv.

Enkeltmandsprojektet er 1:1 arbejde. Der vil være fælles teammøder og supervisioner.

Der er fokus på arouselreducerende sansebearbejdning i løbet af hele dagen, samt afledning og tilpasning af pædagogisk indsats til arouselniveau.

Borgeren modtager ikke hjælp til personlig hygiejne, men kan have behov for støtte til at børste tænder og vaske hår.

Vi arbejder ud fra VUM 2.0 og dokumenterer i Nexus.

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde selvstændigt. Erfaring med alene arbejde er en fordel.
  • Har en teoretisk tilgang og reflekterer over praksis.
  • Er åben, udadvendt og positiv.
  • Kan se værdien i rettidig dokumentation og brugen af omsorgssystem som arbejdsredskab.
  • Kan arbejde struktureret.
  • Har overblik, kan prioritere og udvise handlekraft.
  • Kender og accepterer egne grænser.
  • Indgår aktivt i arbejdsfællesskaber, sparring og faglige dialoger.
  • Loyal overfor arbejdsopgaver og fælles beslutninger truffet ud fra hensynet til borgerens trivsel.
  • Er præget af fagligt engagement og fleksibilitet.
  • kan se værdien i det fælles ansvar det er at få alle døgnets timer til at fungere.
  • Kendskab til Nexus kan være en fordel.
  • Har kørekort.

Vi tilbyder:

  • Løbende faglig sparring samt mulighed for efteruddannelse af relevante kompetencer
  • Et arbejdsfællesskab hvor der er fokus på kerneopgaven
  • En arbejdsplads der værner om det psykiske arbejdsmiljø
  • Et team i udvikling hvor du kan få indflydelse på processen
  • Supervision og faglige møder
  • Indflydelse på timetal
  • Mulighed for interne kurser med fokus på opgaveløsning.

Der er 12 timers vagter i særindsatsen og vagterne ligger i hverdagene fra kl. 9-21 og i weekenderne fra kl. 10-22. I vagtplanlægningen tilstræbes det, at der kan tages hensyn til individuelle ønsker.

Socialpædagogisk Center

Socialpædagogisk Center er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi, gennem et stærkt fokus på tværfagligheden, arbejder ud fra en fælles forståelse af kerneopgaven, som værende; ”At Familie Handicap og Psykiatri er medskabere i, at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og bliver så selvhjulpne som muligt”

Således arbejder vi grundlæggende recovery understøttende blandt andet med afsæt i den psykosociale rehabilitering og gennem anvendelsen af et bredt spekter af komplementære strategier, der har til formål at understøtte den enkelte borgers recovery-proces.

Kan du se dig selv i de tilgange og som værende en del af arbejdet med kerneopgaven, så håber vi, du søger stillingen hos os.

Stillingen er fast på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest dog senest den 1. maj 2025. Der er mulighed for færre timer, hvis du er den rette kandidat.

Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Afdelingsleder Gitte Høstgaard på tlf. 2484 6491 eller mail ghoe@vejen.dk

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Ansøgningsfrist søndag den 30. marts 2025

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

https://handicapogsocialpsykiatri.inst.vejen.dk/socialpaedagogisk-center

Vi glæder os til at høre fra dig

apartmentSenior og VelfærdplaceMiddelfart, 45 km fra Brørup
Brænder du for at udvikle fremtidens sundhedsprofessionelle og skabe de bedste rammer for deres læring? Har du erfaring som vejleder og en baggrund som social- og sundhedsassistent? Så er du måske vores nye SOSU-vejleder. Som elev på en af SOSU...
apartmentIKEA A/SplaceEsbjerg, 36 km fra Brørup
køkkenkøb. • Trives med at vejlede kunder i en travl hverdag og formår at have mange bolde i luften. En dag I dit liv hos os Det er din fornemmeste opgave at guide og rådgive vores kunder gennem deres køb. Hvad enten det er det komplette køkkenkøb...
apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg, 36 km fra Brørup
Sammen rådgiver og vejleder vi hele organisationen om alle tænkelige aspekter af ansættelsesforhold. Efterfølgende skal du være indstillet på flere tværgående opgaver bredt inden for løn- og personaleområdet. Det kan fx være administrativ sagsbehandling...