Udekørende Servicetekniker til Overfladeindustrien
Clemco Danmark A/S, Skanderborg
Har du teknisk forståelse, og har du en serviceorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver, og trives du med selvstændigt arbejde? Så er du måske vores nye servicetekniker!
Om jobbet
Du vil blive en del af vores serviceafdeling og dermed en del af teamet, der er ansvarlig for service og vedligeholdelse af slyngrensemaskiner, sandblæsningsanlæg, metalliseringsanlæg, sprøjtepumper samt opstilling af avancerede robotanlæg.
Vi servicerer alle typer af maskiner til overfladebehandling; lige fra mindre blæsekabinetter hos den lokale smed, til store slyngrensemaskiner hos nogle af de velkendte danske industrivirksomheder. Opgaverne omfatter:
- Udkørsel til industrikunder i Jylland og på Fyn for service og reparation af slyngrensemaskiner, sandblæsningsanlæg, metalliseringsanlæg og sprøjtepumper.
- Mulighed for service- og montageture i udlandet (typisk op til to uger ad gangen).
- Koordinering af garanti- og reparationsopgaver i samarbejde med leverandører.
- Udarbejdelse af service- og vedligeholdelsesforslag til kunder.
- Opgaver på værkstedet i Skanderborg.
Din profil
Vi søger både unge talenter såvel som mere rutinerede kollegaer med masser af erfaring og teknisk flair indenfor service og vedligehold af maskiner.- Teknisk snilde og evne til at løse problemer.
- Kørekort til personbil.
- Dansk og engelsk på et godt niveau (tysk er en fordel).
- Serviceminded med gode samarbejdsevner.
- Fleksibel og klar på varierende opgaver.
Vi tilbyder
Vi går meget op i at yde praktisk støtte til vores folk, der er ude på opgaver, så der altid er mulighed for at tale med en ”livline”, hvis der opstår udfordringer undervejs, som kræver support hjemmefra. Og derudover kan du regne med:
- En selvstændig stilling med stor kundekontakt og varierede opgaver.
- En servicebil udstyret med værktøj og reservedele.
- Stærk support fra vores tekniske afdeling, når du er på farten.
- Løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning samt 5 feriefridage efter prøveperioden.
Arbejdstid: Mandag-torsdag kl. 07:00-15:00, fredag kl. 07:00-14:30.
Send din ansøgning til job@clemco.dk mærket "Servicetekniker".Har du spørgsmål til jobbet? Kontakt Niels Jüngling på 24226915.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kørekort: B Almindelig bil