Erfaren sikkerhedskonsulent til stilling i Psykiatrisk Center København

apartmentRegion Hovedstadens Psykiatri placeKøbenhavn calendar_month 

Har du erfaring med organisatorisk sikkerhedsarbejde fra en større privat eller offentlig organisation?

Har du mod på at samarbejde på tværs af ledelse og tværfaglige medarbejdere? Trives du på en arbejdsplads i udvikling? Så er det dig, vi har brug for, til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø i landets største psykiatrihospital.

Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du får en central rolle i at styrke sikkerheden for medarbejderne i Psykiatrisk Center København.

Jobbet

Sikkerhedsarbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri har lige nu en større politisk bevågenhed, og vi er ved at sætte en ny og ambitiøs retning på området. Du har derfor mulighed for at bidrage til løsninger på nogle komplekse og højaktuelle udfordringer i en vigtig del af den offentlige sektor.

Du bliver en del af Sektion for Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Region Hovedstadens Psykiatri, som er organiseret under HR-afdelingen i vores centrale administration. Sektionen udgør den faglige ekspertise på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet, og derfor vil du få en vigtig rolle i at styrke sikkerhedsarbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri.

Sektionen består i dag af et arbejdsmiljøteam med 10 arbejdsmiljøkonsulenter og 1 sektionschef. Der skal opbygges et tilsvarende team af sikkerhedskonsulenter, som du vil blive en del af. Du vil være i tæt samarbejde med en centralt placeret sikkerhedskoordinator og en sikkerhedskonsulent, samt det øvrige team af sikkerhedskonsulenter, som skal arbejde lokalt i hospitalets afdelinger.

I det daglige vil dit primære arbejdssted være Psykiatrisk Center København, hvor du vil have din faste arbejdsplads. Du vil have et tæt samarbejde med centrets øvrige konsulenter, som har ansvar for arbejdsmiljø og sikkerhed. Dine særlige kompetencer inden for sikkerhed vil desuden indgå i det samlede arbejde på tværs af hospitalets afdelinger.

Din hverdag - Fokus på sikkerhed for medarbejderne

Som sikkerhedskonsulent i Psykiatrisk Center København får du en bred portefølje af opgaver på sikkerhedsområdet, hvor din primære opgave vil være at udvikle den lokale sikkerhedskultur og sikkerhedstænkning samt sikre implementeringen af indsatserne i handleplanen Sikker og tryg psykiatri i Region Hovedstaden.

Din rolle vil både være rådgivende og koordinerende, men også konkret og praktisk udførende på de mange opgaver under handleplanens indsatser.

I stillingen varetager du bl.a. følgende opgaver:

  • Sikre gennemgående systematik og struktur i sikkerhedsarbejdet i Psykiatrisk Center København.
  • Vejlede ledelse og medarbejdere i sikkerhedspraksis og sikkerhedstænkning – herunder også ift. brand, beredskab og personlige alarmer.
  • Drive implementeringen af handleplanens indsatser i Psykiatrisk Center København.
  • Drive implementeringen af analyse og forebyggelsesværktøjer i forhold til vold og trusler.
  • Indgå som faglig ekspert i den tværgående sikkerhedsorganisering i Region Hovedstadens Psykiatri.
  • Koordinere tværgående sikkerhedsinitiativer i Psykiatrisk Center København.
  • Bidrage til det tværgående samarbejde om arbejdsmiljø og sikkerhed i Region Hovedstadens Psykiatri.
Derfor skal du søge stillingen!
  • Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at bygge videre på dine kompetencer og bringe dem i spil i en stor, politisk styret organisation.
  • Du får en stilling med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på sikkerhedskulturen bredt i Region Hovedstadens Psykiatri og specifikt på Psykiatrisk Center København.
  • Stillingen som sikkerhedskonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri er del af et nyt tiltag, og du får derfor mulighed for at være med til at bygge din funktion og stilling op.

Vi forventer ikke, at du har kendskab til psykiatrien på forhånd, men vægter det højt, at du har lyst til at forstå psykiatrien som fagområde. Vi tilbyder derfor et skræddersyet introduktionsforløb ud fra din erfaring og kompetencer. Du får tilknyttet en mentor, der hjælper dig med at komme godt ind i rollen, og som præsenterer dig for organisationen og dine samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau eller en bacheloruddannelse – eks. som katastrofe og risikomanager, kombineret med erhvervserfaring indenfor sikkerhed.

Du har organisatorisk og operationel erfaring med sikkerhedsarbejde - eks. fra en beredskabs- eller redningstjeneste, Forsvaret, Kriminalforsorgen, sundhedsvæsenet, bygge- og anlægsbranchen, transport- og logistik, service- eller kulturbranchen.

Du har gå-på-mod og er god til at rådgive, planlægge og sætte ting i værk.

Du får en rolle, hvor du skal navigere i forskellige kontekster og niveauer i organisationen. Derfor er det vigtigt, at du har organisatorisk tæft, samt stærke samarbejdskompetencer og gode formuleringsevner.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for arbejdsmiljø, Ulrik Gudiksen på tlf. 29 60 37 69 eller sikkerhedskoordinator Bamidele Perlt på tlf. 20 15 13 29.

Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse fra den 1. januar 2025.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Er du klar til nye udfordringer?

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket senest den 10. november 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler den 14. og 15. november 2024.

apartmentRegion Hovedstadens PsykiatriplaceKøbenhavn
for, til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Region Hovedstadens Psykiatri – landets største psykiatrihospital. Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du får en central rolle i at styrke sikkerheden for medarbejderne i Psykiatrisk Center Amager. Jobbet...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret kontorchef Tomas Pultz på 20 46 64 31 eller sikkerhedskonsulent Marie Højmark Pedersen på 23...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vi arbejder mod et sikkert digitalt København. Derfor har vi brug for flere tekniske sikkerhedskonsulenter til at beskytte københavnernes digitale hverdag. Om os Vi arbejder med cyber- og informationssikkerheden på en af landets største arbejdspladser. Vores...