Køkkenleder

apartmentDEN INTERNATIONALE HØJSKOLE placeHelsingør calendar_month 

Den Internationale Højskole søger køkkenleder

Den Internationale Højskole i Helsingør søger en dynamisk køkkenleder med et positivt og globalt udsyn. Den ideelle køkkenleder er ambitiøs og samtidig tålmodig og tolerant og kan motivere skolen mod et køkken, der er grønt og internationalt med mad lavet fra bunden.

Du vil lede et team på 5-7 ansatte i skolens køkken, som sammen forbereder og serverer sund og nærende kost til ca. 130 kostskoleelever, medarbejdere og deres familier fra hele verden. Skolen afholder to lange kurser på 4-6 måneder om året, hvor der serveres tre måltider om dagen.

Derudover laver køkkenet mad til diverse events og seminarer på skolen. Højskolen har normalt kursusaktivitet 48-50 uger om året.

Bæredygtighed er en kerneværdi for skolen, og vi søger derfor en køkkenleder, der har et blik for økologi og god og nærende mad, hvor det vegetariske vægtes højt. Med elever fra over 30 forskellige lande er respekt for forskellighed og interesse i forskellige kulturer ligeledes en forudsætning for at arbejde på Den Internationale Højskole.

Som køkkenleder får du, udover deltagelse i det daglige madlavning og vedligeholdelsesarbejde, blandt andet ansvar for, bestilling af madvarer, forberedelse af vagtplan samt deltagelse i medarbejdermøder og relevante tværfaglige udvalg.

Der vil der blive lagt vægt på, at du er i besiddelse af en positiv livsholdning og et godt humør, at du kan lide at have med mange forskellige mennesker at gøre, og kan holde hovedet koldt i en til tider i en hektisk, uforudsigelig og farverig hverdag.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som køkkenleder
  • Har erfaring med vegetarmad
  • Har erfaring med og interesse for det internationale køkken
  • Har dansk og engelskkundskaber
  • Kan holde flere bolde i luften på en gang
  • Er tålmodig og løsningsorienteret
  • Er en teamplayer
  • Er robust, mødestabil og ansvarlig
  • Er god til at motivere og gå forrest
  • Kan lide at samarbejde med mennesker fra hele verden

Du får:

  • En dynamisk og levende arbejdsplads med masser af aktivitet
  • Stor indflydelse på såvel måltider som organisation
  • Fleksibel vagtplan, der både byder på morgen og tidlig aftenarbejde samt arbejde på weekenddage
  • Mulighed for at eksperimentere og udvikle sammen med dine kollegaer
  • Et spændende arbejdsmiljø blandt voksne unge og ansatte fra hele verden

Det vil være en fordel at bo i nærheden af skolen i Helsingør.

Der aflønnes efter Højskolernes teknisk/administrative personales løn- og ansættelsesvilkår med tillæg for uddannet kok og 17,1 % i pension.

Om Den Internationale Højskole

Den Internationale Højskole blev grundlagt i 1921 og har siden samlet elever fra hele verden og arbejdet for interkulturel forståelse og dialog. Skolen er et frit læringsrum og lægger vægt på åbenhed, respekt og tolerance på tværs af kulturer.

Oplysninger om skolen kan findes på vores hjemmeside: www.ipc.dk

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Ansøgning og CV sendes per mail til e-mail: application@ipc.dk.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til Forretningsfører, Jette Møller, jette@ipc.dk

apartmentCafe Jorden Rundt ApSplaceCharlottenlund, 32 km fra Helsingør
for produktion og tilberedning af cafeens menusortimen  •  Kassebetjening  •  Servering af mad og drikkevarer  •  opfyldning og rengøring Vi søger en køkkenleder der:  •  har køkkenerfaring og kender branchen – gerne fra cafe, cantine eller lign.  •  Der er faglig...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 43 km fra Helsingør
om den ledige stilling, kan du kontakte køkkenleder Bibi Dybdahl på 82 56 60 45 eller forstander Jette Riis på 82 56 60 00. Send os dit CV og en kort ansøgning med et par ord om, hvad du bringer til (køkken)bordet. Søg via linket senest søndag den 11. maj 2025...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 43 km fra Helsingør
eller efter individuel aftale. Mere information Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte køkkenleder Birgitte Larsen på 20 46 03 28. Du er også velkommen til at kontakte os, for at lave en aftale om at besøge centret. Søg via linket senest onsdag den 7...