Sekretær/Kontorassistent

apartmentKomiteen for Sundhedsoplysning placeKøbenhavn calendar_month 

Kunne du tænke dig at have en central rolle i en travl hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, være struktureret og omhyggelig med detaljerne, også når opgaven skal løses hurtigt? - så er du måske den sekretær/kontorassistent, vi søger.

Vi har brug for en sekretær i vores Enhed for Mestring og Empowerment. Enheden udvikler og implementerer indsatser til mennesker med langvarig sygdom – og deres pårørende.

Vi tilbyder et meningsfuldt og spændende job, hvor du får en stor kontaktflade med kolleger og vores samarbejdspartnere – alt sammen i et behageligt og uformelt arbejdsmiljø.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt, fx ansvar for kursusadministration og kursusplanlægning, herunder kontakt til kursussteder, forberede materialer, deltagerlister, fakturering, afslutning og arkivering. Desuden omfatter jobbet koordinering af mange daglige informationer, referat fra møder, mødeindkaldelser og opfølgning på deadlines, håndtering af indgående henvendelser pr.
telefon og e-mail, korrekturlæsning, opdatering af databaser, tilretning af informationsmateriale til kommuner, ligesom du gerne påtager dig ad hoc-opgaver. En gang om året afholder vi en konference for ca. 200 frivillige og kommunale samarbejdspartnere.

Her er du det administrative omdrejningspunkt. På sigt vil du også skulle varetage administration af projekter i samarbejde med projektledere.

Kvalifikationer
  • Du har en kontormæssig uddannelse/baggrund og har erfaring med fakturering
  • Du er rutineret bruger af MS Office-pakken
  • Du er vant til at anvende forskellige IT-programmer og kan lide at lære nye programmer at kende
  • Du er skarp, når det gælder korrekturlæsning
  • Du bidrager med at være løsningsorienteret og har en positiv tilgang til opgaver og kollegaer
  • Du er venlig og imødekommende, og det er naturligt for dig at yde god service til kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Du er stabil, og man kan regne med dig
  • Din detaljesans er i top, og du arbejder selvstændigt med stor nøjagtighed i din opgaveløsning
  • Du arbejder struktureret og effektivt og har stor ordens- og kvalitetssans - samtidig kan du acceptere, at ikke alle er så præcise og strukturerede som du selv
  • Du er rummelig og kan trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor det er en styrke, at vi er forskellige

Vi kan tilbyde

Et meningsfuldt og spændende job i en organisation, som er i konstant udvikling. Et job, der gør dig til en central person i vores Enhed for Mestring og Empowerment.

Stillingen er en fastansættelse, og arbejdstiden kan være på mellem 30 og 37 timer om ugen, alt efter dine ønsker.

Tiltrædelse senest 15. maj 2025.

Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til Enhedschef Lea Hegaard 2266 2671 - la@sundkom.dk eller Teamleder Line Vinther Andersen 4054 1668 - lva@sundkom.dk.

Skriftlig ansøgning sendes pr. e-mail mærket “Sekretær/kontorassistent “ senest onsdag d. 12. marts 2025 kl. 16:00 til job@sundkom.dk.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag d. 19. marts og fredag d. 21. marts 2025. En evt. 2. samtale vil blive afholdt mandag d. 24. marts 2025.

Læs mere om Komiteen her: www.sundhedsoplysning.dk og enhedens aktiviteter her: www.empowerment.dk

electric_boltStraks start

Kontorassistent til barselsvikariat

apartmentForeningen Hus ForbiplaceVanløse, 8 km fra København
Hus Forbi søger en dygtig og alsidig kontorassistent til et spændende barselsvikariat fra april 2025 og et år frem, der kan potentielt set blive mulighed for permanentgørelse. Har du flair for struktur, overblik og en serviceminded tilgang...
apartmentKidi ApSplaceLynge, 29 km fra København
Kontorassistent til møbelvirksomhed søges Vi er en dynamisk virksomhed i rivende udvikling, der søger en positiv og engageret medarbejder til at indgå i vores kontorteam. Jobbet dækker over mange forskellige opgaver, men de primære opgaver...
starUdvalgte

Kontorassistent

apartmentCopenhagen Business SchoolplaceFrederiksberg, 5 km fra København
Kontorassistent hos Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) Kunne det være spændende for dig at arbejde iblandt innovative startups og dygtige kollegaer? Har du mod på en række af lærerige administrative opgaver, og brænder du for at holde orden...