Dagplejere søges til Hvidovre kommunale dagpleje
Bliv dagplejer i Hvidovre – en unik mulighed for at arbejde hjemme og passe børn
Er du omsorgsfuld, engageret og glad for at arbejde med børn? Som dagplejer får du mulighed for at skabe en tryg, lærerig og sjov hverdag for små børn – og du kan gøre det i dit eget hjem. Du får fleksibilitet til at tilpasse din arbejdsdag, og samtidig er det en fantastisk mulighed for at kunne passe dit eget barn eller barnebarn.
Hvad gør det særligt at være dagplejer i Hvidovre Kommune?
Som kommunal dagplejer i Hvidovre Kommune kan du have dit eget barn med i pasningen sammen med tre andre søde børn i eget hjem. Du er aldrig alene som dagplejer i Hvidovre; du bliver en del af et stærkt netværk af andre dagplejere og får mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab, hvor I deler erfaringer og styrker hinandens kompetencer, hvilket gavner de børn, I har ansvaret for.En gang om ugen mødes du i vores legestue, hvor I sammen med dit hold laver aktiviteter, reflekterer og hygger med kolleger og børn. Til hvert hold er der tilknyttet en pædagog, som støtter dig i din faglige udvikling og hjælper med eventuelle udfordringer, du måtte møde.
Vi tager godt imod dig
I Hvidovre Kommune lægger vi vægt på at skabe gode onboardingforløb for nye kolleger. Når du kommer godt ombord, kan det være, at du bliver en af dem, der fejrer 25- og 40-års jubilæum hos os – for dem har vi faktisk mange af. Selvom arbejdet som dagplejer er meget selvstændigt, kan du forvente god sparring og indsigt i rollen som dagplejer i Hvidovre Kommune.Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven.
Du vil trives i rollen som dagplejer, hvis du:
- Er nærværende og har lyst til at skabe trygge rammer for børns trivsel og udvikling
- Er ansvarlig og kan planlægge og strukturere dagen med leg og læring
- Kan samarbejde tæt med forældre om børnenes behov
- Ønsker at udvikle dig fagligt og bidrager til kollegialt samarbejde
Hvad siger dine kommende kolleger?
https://media.videotool.dk/?vn=603_2024101413233059745877096650
Om din leder, Rikke
"Som person er jeg engageret, nærværende og værdsætter humor i hverdagen. Jeg tror på inddragelse, hvor alle har mulighed for at bidrage og tage ansvar, hvilket skaber et trygt og udviklende miljø. Som leder er jeg tæt på mine medarbejdere, støtter dem i deres daglige opgaver og giver plads til, at de kan vokse både fagligt og personligt.Jeg sikrer klare rammer, samtidig med at jeg er åben for dialog og feedback, så vi sammen kan skabe de bedste forudsætninger for vores dagpleje."
Ansøgningsfrist, kontakt og startdato
Hvis du længe har overvejet, om dagplejer kunne være det næste skridt i dit arbejdsliv, er du mere end velkommen til at kontakte Leder af Dagplejen, Rikke Rasmussen, på 4186 6834.
Vi forventer, at startdatoen er den 01.02.2025. Stillingen er på 48 timer ugentligt, da du dækker hele åbningstiden selv, som er fra 6:45-16:21.
Krav til boligforhold
Der er nogle rammer og sikkerhedshensyn, du skal være opmærksom på ved din bolig:
- Du bor i hus/rækkehus eller højst på 1. sal i en lejlighed.
- Du er indstillet på at bruge rum i dit hjem, som er indrettet til, at du og børnene kan have lærerige og hyggelige dage sammen.
- Du må gerne have hund, men den må ikke være sammen med børnene i åbningstiden.
- Hvidovre Kommune er en røgfri kommune.
Ansøgningsfristen er den 04.12.2024
I din ansøgning må du gerne svare på følgende spørgsmål:
- Hvad mener du er den vigtigste rolle som dagplejer i dag?
- Hvilke kompetencer fra dit arbejdsliv kan du trække på i rollen som dagplejer?
- Hvad kan vi gøre for dig, for at du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen?
Du kan indsende de relevante dokumenter ved at ansøge via linket her: [Link indsættes her].
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50. Inden samtalen kommer vi gerne forbi dit hjem, da det er afgørende for ansættelsen, at rammerne er egnede.
Der indhentes straffe- og børneattester ved ansættelse.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=549a5533)