Afdelingsleder til Plejecenter Digterparken i Grenaa
Vi søger en dedikeret og anerkendende afdelingsleder til Plejecenter Digterparken.
Som afdelingsleder får du ansvar for den daglige ledelse og udvikling af 2 af vores teams i plejeboligerne, rengøringsteam samt afløsere og praktikanter.
Vi søger en afdelingsleder, som brænder for at fastholde et godt arbejdsmiljø, hvor vi har stor fokus på synlig ledelse, arbejdsfællesskab, inddragelse og tværfag samarbejde – alt sammen for at gøre Digterparken et godt sted at bo, arbejde og besøge.
Plejecenter Digterparken består af 70 plejeboliger og en korttidsafdeling med 15 pladser. Vi er i Digterparken ca. 110 medarbejdere. Centret er en moderne bygning i 3 etager og ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov. Digterparken er et plejecenter i kontinuerlig udvikling, hvor vi prioriterer nærvær, trivsel og et højt fagligt niveau.
Dine primære opgaver:
- Personaleledelse af teams bestående af blandt andet sosu-assistenter, sosu-hjælpere og rengøringsassistenter
- Implementering og fastholdelse af tværfaglige omsorgs- og sundhedsfaglige indsatser
- Faglig ledelse, herunder rammesætning, kvalitetssikring og udvikling af læringsmiljø.
- Ansvar for trivsel, medarbejderinvolvering, struktureret fraværsindsatser og fastholdelse i dit team.
- Deltage aktivt i MED-, TRIO- og arbejdsmiljømøder.
- Praktik ansvar – være ansvarlig for vores dedikerede vejledere for spl.stud, sosu-elever og ergoterapeutstuderende. Samt kontaktperson for praktikanter via jobcenteret.
- Bindeledet til vores engagerede Venneforening.
Vi forventer, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund og gerne erfaring med ledelse.
- Har lyst til at udvikle dig som leder og tage ansvar for både faglig og organisatorisk udvikling.
- Er engageret i at skabe et godt arbejdsmiljø med høj medarbejder- og beboerinddragelse.
- Besidder en anerkendende ledelsesstil og har gennemslagskraft.
- Er løsningsorienteret og trives med at tage ansvar for daglige driftsopgaver.
- Har en lederuddannelse svarende til diplomniveau eller lysten til at tage den.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Arbejde i den primære plejesektor og
- At være uddannelsessted for forskellige sundhedsfaglige uddannelser.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende lederjob med stor mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Engagerede og fagligt dygtige medarbejdere – involverende TRIO
- Et arbejdsfællesskab med fokus på trivsel, medarbejderinddragelse og kvalitet.
- Et lederteam, hvor vi støtter og hjælper hinanden i arbejdet – og har det sjovt sammen.
- Vi arbejder aktivt med kurs, koordinering og commitment
Vi ønsker at du en nærværende leder, der skaber udvikling gennem involvering og dialog. Du har en solid sundhedsfaglig baggrund og ønsker at være med til at optimere både den faglige og sociale trivsel på plejecenteret til gavn for beboerne og patientsikkerheden.
Opstart og ansøgning: Stillingen er ledig til besættelse efter aftale - gerne den 1. juni 2025.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Lene Ballegaard på telefon 51 48 14 58 alle hverdage mellem kl. 8 og 15.
Ansøgningsfrist:Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du har lyst til at være med til at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø med høj faglighed til gavn for både beboere og medarbejdere i Plejecenter Digterparken.
Ansøgningsfrist den 20. april 2025.- samtale i uge 17
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks