Engageret underviser til svejseuddannelserne - Techcollege
Vi søger en erfaren smed eller tekniker med bred faglig baggrund inden for svejsning både teoretisk og i praksis, som har lyst til at dele sin viden og passion for faget med vores kursister
Jobbet
Som underviser på svejseuddannelserne indgår du i et naturligt samarbejde i et team på 3 kollegaer.
Dine primære arbejdsopgaver- Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen i et åbent værkstedsmiljø
- Vejledning af kursister/elever i såvel det praktiske arbejde og arbejdet i værkstedet generelt
- Afholdelse af teoretiske oplæg inden for DS/EN ISO 5817 og andre svejsetekniske standarder
- Udvikling af nye læringsaktiviteter og undervisningsmaterialer i samarbejde med resten af teamet.
- Som underviser, skal du have en faglig baggrund som smed
- Vi ser gerne, at du har minimum fem års erhvervserfaring. Måske har du også en overbygning som National Svejsekoordinator, Svejsetekniker eller Svejsespecialist
- Undervisererfaring er ikke et krav, men det er vigtigt, at du har lyst til at lære fra dig og arbejde med mennesker
- Du har gode almene IT-færdigheder og kan formidle faglige problemstillinger på måder, der favner alle vores elever.
- Du motiveres af at arbejde med unge og voksne mennesker, og du har en naturlig forståelse for kursisternes individuelle behov.
- Du har en positiv indstilling og tilgang til både opgaver og menneskene omkring dig.
- Du er interesseret i og velorienteret om den teknologiske udvikling inden for brancheområdet
- Du er kvalitetsbevidst og har et indgående kendskab til kvalitetssikring af svejsearbejde
- Du har lyst til at indgå i et professionelt læringsfællesskab og tager medansvar for at løse opgaverne.
Vi tilbyder
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og et job, hvor du bliver udfordret både fagligt og personligt. På Techcollege løfter vi opgaverne sammen, og du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med gode kollegaer i et professionelt læringsfællesskab, hvor vi prioriterer at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø med mulighed for medindflydelse som et centralt element.
Her kan du læse mere om Techcollege og vores kurser og efteruddannelse.
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fastansættelse på fuld tid pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.
Arbejdsstedet er Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg.
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Til stillingerne er knyttet en prøvetid på to år i henhold til bestemmelserne i ansættelsesbekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007. Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du får mulighed for at vedhæfte din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter. Når du har uploaded din ansøgning modtager du en bekræftelsesmail.
Ansøgningsfrist søndag d. 8. december 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen og, hvordan det er at være underviser hos os, så ring endelig til uddannelseschef Jesper Frydkjær Pedersen på telefon 2526 6412. Du er også velkommen til at komme forbi og se vores skole og få en kop kaffe.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk