København - I den lille vuggestue Fix-Karreen har vi fået mulighed for at få flere uddannede pædagoger – er det dig?

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du nyuddannet eller erfaren pædagog? Sætter du en ære i at arbejde fagligt velfunderet med særligt de 0-3-årige? Så kig med her.

Vi udvider med to pædagogstillinger, som begge er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt, da der er tale udvidelse af personalegruppen.

Vuggestuens faglige fokus

Vores overordnede fokus for vedligeholdelse og udvikling af vores pædagogiske praksis er den kommende tid sprog og børnefællesskaber og særligt, hvordan det kommer til udtryk i dagligdagens aktiviteter og rutiner.

I vuggestuen Fix-karréen er vi interesserede i at følge med udviklingen af ny viden indenfor pædagogikkens verden – og her kan du sikkert bidrage. Samtidig tilbyder vi dig muligheden for at læne dig ind i husets samlede erfaring og viden i udviklingen af din professionelle praksis og faglighed.

Arbejdsfællesskabet har fokus på at sikre en systematik i mødeafvikling og dermed sikre udviklende refleksioner og rum til planlægning. Vores fokus på bøgernes magi og sangens guidende og motiverende facon og forankringen af arbejdet med at bruge egen data som Sprogtrappen og KIDS vil i 2025 sikre din mulighed for at fortsætte din faglige udvikling.

Er du ikke nyuddannet, er vi sikre på, at du også vil finde ovennævnte meningsfuldt.

Vi kan tilbyde dig
  • At blive en del af et hus med en høj andel af uddannede pædagoger
  • En pædagogisk tilgang, som tager udgangspunkt i tryghedsskabende relationer
  • En arbejdsplads med fokus på at skabe et positivt miljø for børns trivsel, udvikling og dannelse
  • En arbejdsplads hvor der er kultur for faglig opkvalificering gennem kurser sammen med kollegaer, f.eks. i sprog, samspil og bevægelses- og naturpædagogik
  • En refleksionskultur hvor vores relationskompetence og faglig bevidsthed fastholdes og forbedres – vi reflekterer fagligt over mulige justeringer og reflekterer både i mindre grupper på p-møder og stuevis over faglige cases og oplevelser
  • En arbejdsplads hvor vi producerer egne data og bruger data til at bevare fokus og forbedre kvaliteten i hverdagspædagogikken
  • P-møder som vi bruger til at evaluere og justere læringsmiljøet for børnene – udgangspunktet for indholdet i vores årshjul er resultaterne af forudgående års tilsyn og KIDS-observationer
  • En arbejdsplads hvor vi har et målrettet fokus på at skærme og beskytte tiden med børnene – det skal give mening, når de voksne går fra til andet, og dette fokus understøttes af klyngeledelsen og MED-udvalget
  • Et tæt, ligeværdigt og givende samarbejde med vores ressourcekollegaer i forvaltningen
  • En klynge med fokus på udvikling af en høj pædagogisk kvalitet i børnenes hverdag
Tillid, tryghed og troværdighed i barn-voksenrelationen anskuer vi som helt fundamentale byggesten for barnets trivsel og udvikling. Derfor er det også disse elementer fra Tryghedscirklen, som udgør basen for, hvordan vi møder børnene og tilrettelægger aktiviteter.

Vi tror på, at ”børn gør det godt, når de kan” og ved, at det er vores arbejde at give børnene gode forudsætninger for at lykkes, når de øver sig i at danne relationer, lege og udfolde sig motorisk og sprogligt.

Hvis du kan lide at have strukturerede rammer og faglighed på dagsordenen i din hverdag, er Vuggestuen Fix-Karréen måske noget for dig.

Hvad laver vi i vuggestuen?
  • Vi lærer med vores krop og bruger den aktivt i hverdagen
  • Vi synger og danser til gode rytmer og sange
  • Vi leger med sand, vand, blade og grene og går på insektjagt på legepladsen
  • Vi leger med bolde, kravler, hopper, gynger, snurrer rundt og ruller på gulvet på stuen, legepladsen og i vores store bevægelsesrum
  • Vi tager på ture og oplever verden uden om vuggestuen – vi er aktive brugere af nærmiljøet på Nørrebro
  • Vi udforsker det urbane dyre- og naturliv, både sammen med naturvejleder og i vores egen hverdag
  • Vi leger både i fællesskaber de voksne planlægger, så vi møder nye venner og i fællesskaber, vi selv finder sammen i, både ude og inde

Du kan se nærmere på hvad vi laver, på vores instagrampofil Vuggestuen Fix-Karreen (@fixkarreen_kbh) • Instagram-billeder og -videoer

Om Vuggestuen

Fix-Karreen er en lille institution, som ligger i et grønt gårdmiljø mellem boligblokke, væk fra gadens støj og larm. Vi er normeret til 48 børn, som er fordelt på fire stuer. Hver stue har direkte adgang til legepladsen. Vi er 14 engagerede medarbejdere, én køkkenmedarbejder og en håndfuld fantastiske vikarer.

Der er indrettet et stort motorik- og bevægelsesrum til børnene foruden et lokale til personale og møderum.

Du får faglighed i øjenhøjde, gode kollegaer, der interesserer sig for at skabe en vuggestuehverdag i børnehøjde, en ledelse med fast blik på den pædagogiske kvalitet og faglig udvikling og et givende arbejdsfællesskab.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Juliana Rodrigues-Andersen på 40 49 74 27. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning efter aftale med Juliana.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge dokumentation, CV og relevante udtalelser.

Søg via linket senest tirsdag en 15. april 2025

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og du kan se dig selv som en del af et team med naturglade kollegaer, så er du lige den vi søger I vores vuggestue drager vi omsorg for børnene og hinanden med fokus på fællesskaber og det gode børneliv. Vi arbejder med natur og bevægelse som grundlag...
apartmentChiliplaceHillerød, 36 km fra København
I dagtilbud Chili er vi vilde med natur og udeliv og følger børnenes invitationer. I Chili siger forældrene  •  "Der bliver lyttet og spurgt ind til, hvad børnene går op i og synes er spændende"  •  "Der altid er én der kan sige godmorgen og har tid...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
fede fysiske rammer og stor grad af medbestemmelse og inddragelse'. Lyder det som et sted for dig? Vi søger engagerede pædagoger til vores vuggestue, hvor bevægelse, sansemotorik og leg er i fokus! I vores vuggestue leger vi med hele kroppen...