[ref. d08606122] Beskæftigelsen i Ølgod søger ny kollega - Varde Kommune

apartmentVarde Kommune placeØlgod calendar_month 

Har du erfaring med at udvikle arbejdsidentitet hos borgere med udviklingshandicap, er du nysgerrig på mennesker og kan du rumme deres forskelligheder så er det måske dig vi søger.

I beskæftigelsen i Ølgod søger vi en ny kollega til en stilling på 37 timer om ugen, men med mulighed for et mindre timetal. I Varde Kommune arbejder vi med den brede ansættelse, men som udgangspunkt vil du komme til at arbejde på værkstedet Energivej 11 i Ølgod.

Beskæftigelsen Energivej er støttet beskæftigelse efter Servicelovens §103. Her arbejder der 24 borgere fordelt på flere værksteder. Arbejdsopgaverne på Energivej finder enten sted i et kreativt værksted, et træværksted, en produktion eller et keramikværksted.

Her tilbydes borgerne beskæftigelse i trygge rammer og i et værksted hvor de kan bruge den arbejdsevne de har på bedste vis.

Som kollega

Er det din fornemmeste opgave at sikre, at vi kan levere det bedste tilbud til borgerne. Du har stor lyst til nye udfordringer og du ser det som en faglig udfordring at arbejde med struktur og tydelighed. Du formår at rumme borgerne og de forskellige problemstillinger de måtte have og hos os i beskæftigelsen kan de være mangeartede.

Du skal være fortrolig med at formidle din faglighed og også kunne dokumentere denne. For os er det vigtigt, at borgerne mødes med et højt fagligt niveau, men også med masser af omsorg og empati.

Vi forventer, at du er bevidst om egne værdier og grænser, udviser energi og gejst og har øje for at du er rollemodel. Du er handlekraftig og tør tage beslutninger på egen hånd, men formår også at indgå i et samarbejde med både kollegaer og interne såvel som eksterne samarbejdsrelationer.

Du vil ligeledes skulle varetage kontaktpersonsfunktionen for flere af borgerne.

Teamarbejde

Vi arbejder tæt sammen med fokus på kerneopgaven og finder i fællesskab løsninger på de udfordringer, vi møder. Hos os får du mange fagligt spændende opgaver og udfordringer. Vi arbejder ud fra autismespektret og ligeledes med KRAP som pædagogisk metode til borgerne.

Derudover vægter vi medarbejdertrivsel meget højt og du vil derfor modtage supervision på konkrete opgaver.

Vi søger det bedste fra flere verdener

Da stillingen på Energivej er i vores værksted søger vi en pædagog, der også meget gerne må have en håndværkeruddannelse i bagagen, eller en pædagog med hænderne rigtig godt skruet på eller alternativt en værkstedsassistent.

Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet 8-16.00. Vi holder fast lukket i ugerne 29 og 30, mellem jul og nytår og på andre helligdage i løbet af året.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ruth Bruun på 2348 2562 eller

Mail: hbrb@varde.dk. Hvis du ringer, er sandsynligheden for at træffe mig størst hvis du ringer efter kl. 14.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via linket.

Ansøgningsfrist: 20. maj 2025.

Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os retten til at besætte stillingen inden sidste ansøgningsfrist, hvis den rette kandidat er fundet.

Læs meget mere om os på: www.samstyrken.dk

apartmentVarde KommuneplaceØlgod
er SSA eller SSH På vores dejlige demensplejehjem Skovparken i Ølgod kan du som social- og sundhedsassistent eller -hjælper med interesse for demensområdet få tilbudt en omfattende velkomstpakke. Hele tre af vores faste personale venter barn...
local_fire_departmentHaster

Produktionsmedarbejder - ref. n70624003

apartmentRandstadplaceØlgod
For Nobia i Ølgod søger Randstad produktionsmedarbejdere på både aften- og nathold. Der er tale om fastansættelse fra dag et. dine primære arbejdsopgaver• Du har i fællesskab med dine kollegaer ansvaret for at indsamle, producere og montere...
apartmentVarde KommuneplaceØlgod
og Skovbrynet i Ølgod. I Øst arbejder vi målrettet med at styrke børnenes trivsel, læring og chancelighed, med omdrejningspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner. Vi lægger stor vægt på nærvær, relationer og leg samt udviklingen af inspirerende og motiverende...