Vi søger en skifteholds-laborant
Brænder du for kvalitetskontrol og vil du være med til at gøre en forskel?
Har du lyst til at være en del af en travl hverdag i en international produktionsvirksomhed, så kan vi tilbyde et job, hvor der er en god blanding af rutineopgaver og udvikling af nye målemetoder.
Arbejdsopgaver- Primære opgaver vil være kvalitetskontrol og målinger relateret til produktudvikling.
- Fibermålinger indenfor Dtex, styrke, forlængelse, fiberlængde, antal krymp (buer på fiberen)
- Metoder, der arbejdes med, er blandt andet: MFI, DSC, IR, fugtmålinger og ekstraktion.
Du vil indgå i et team af dygtige og erfarne laboranter, hvor det kræves at du både kan arbejde selvstændigt men også i teams.
Laboratoriet er bemandet 24/7/365, og du vil komme til at indgå i et team på 6 laboranter. Efter endt oplæring vil du indgå i vagtordning med attraktive arbejdstider som pt. indebærer dagvagter, aftenvagter, nattevagter og weekendvagter og du derfor få i alt cirka 150 fridage i løbet af et år.Herudover kommer der afvikling af ferie og feriefridage.
Kvalifikationer
Som person har du overblik og kan ubesværet have flere bolde i luften. Du trives i et miljø, hvor man arbejder struktureret og sætte en ære i at levere præcise resultater. Vi sætter pris på hinanden og du kan derfor godt se dig selv være en del af en afdeling, hvor vi altid hjælper hinanden.
Udover det ser vi gerne følgende:
- Du har en relevant uddannelse som laborant eller laboratorietekniker.
- Du skal kunne arbejde selvstændigt og være komfortabel med at træffe beslutninger, når det kræves.
- Du skal kunne begå dig i forskellige IT-systemer.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Laboratorieleder, Winnie Folman på tlf. +45 7994 2262.
Vi kan tilbyde
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har en uformel atmosfære. Dine nye kolleger fremhæver især fællesskabet som det allerbedste i afdelingen. Herudover kan vi tilbyde kantineordning, massageordning, sundhedsforsikring og bruttoslønsordning.Herudover er vi i gang med at etablere en ny personaleforening, hvor der vil være forskellige arrangementer, der er med til at styrke det sociale fællesskab.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag.
Ansøgninger gennemgås løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rigtige kandidat
Om virksomheden
Indorama Ventures Hygiene Denmark A/S er en ordreproducerende, international virksomhed med salg til hele verden. Virksomheden beskæftiger mere end 200 medarbejdere i Varde. Indorama Ventures er førende på sit felt, er forretnings- og markedsorienteret og omsætter for ca.1 mia. kr. om året. Der produceres syntetiske fibre til hele verden inden for BtB-segmentet, og der udvikles fibre og processer i tæt samarbejde med kunderne. Indorama Ventures’ succes bygger på dygtige, engagerede og veluddannede medarbejdere og et dynamisk lederteam.
Indorama Ventures er ejet af den thailandske polyesterkoncern, Indorama Ventures Public Company Limited, med hovedsæde i Bangkok og beskæftiger godt 26.000 på globalt plan. Koncernen ejer 140+ virksomheder i 35 lande.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.