Sygeplejerske som sundhedsfaglig koordinator på bosted - Middelfart
Trives du i feltet mellem faglighed, udvikling og drift, og synes du det kunne være spændende af arbejde i en centerstruktur, hvor du skal koordinere sundhedsfaglige opgaver på tværs af afdelinger?
Ser du dig selv som faglig ressourceperson, og trives du i et miljø med høj faglighed, videndeling og tæt sparring? Har du lyst til at arbejde borgernært og være med til at finde løsninger i fællesskab, så er det her måske jobbet for dig?
Vi søger en erfaren sygeplejerske, som i samarbejde med medarbejdere, borgere og ledere har lyst til at være drivkraft i fortsat at udvikle og kvalitetssikre vores sundhedsfaglige indsats.
Stillingen er 37 timer, heraf er 20 timer som koordinator og 17 timer som sygeplejerske i den daglige drift med opgaveløsning omkring borgeren.Det vil være en fordel, hvis du har et grundlæggende kendskab til arbejdet med borgere med højt støttebehov og psykisk sårbarhed. Vi vægter højt, at du har gode erfaringer fra tværfagligt samarbejde, og har lyst til og interesse for at arbejde i en pædagogisk kontekst, hvor fokus for indsatsen er den enkelte borgers trivsel og udvikling.
Vores tilbud er i rigtig god udvikling, og vi vil gerne fortsætte med at være en tværfaglig arbejdsplads med høj faglighed og god trivsel. Derfor har vi brug for en sundhedsfaglig koordinator med en stærk faglig baggrund, som gerne vil sætte sin faglige viden og sig selv i spil, sammen med vores øvrige medarbejdere som bl.a. består af pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Opgaverne- Sikre gældende lovgivning i henhold til Sundheds- og servicelovgivningen, samt sikre implementering af lokale kommunale mål.
- Videreudvikle og vedligeholde den sundhedsfaglige praksis, herunder opdatering og implementering af instrukser og kompetenceskemaer mv.
- Videreudvikle og kvalitetssikre den sundhedsfaglige dokumentation i dokumentationssystemet Nexus
- Udføre journalaudit, samt audit på medicinhåndtering
- På baggrund af borgernes årlige sundhedstjek, følge op på udredning af helbredstilstande, indsatser, handlingsanvisninger, samt videredelegering af indsatser til de pædagogiske medarbejdere
- I samarbejde med sundhedsansvarlige medarbejdere udføre/kvalitetssikre medicindoseringer
- I samarbejde med medarbejdere koordinere komplekse sundhedsfaglige borgeropgaver
- Koordinere opfølgning og læring vedr. utilsigtede hændelser (UTH) i samarbejde med afdelingslederne
- Repræsentere centret i Middelfart Kommunes sundhedsnetværk
- Koordinere samarbejde mellem praktiserende læge og psykiater
- Forestå undervisning til medarbejdere og nyansatte
- Deltage i drift- og udviklingsmøder, faglige møder på tværs af husene samt morgenkoordinering på bostedet
- Er uddannet sygeplejerske evt. med relevant akademisk overbygning
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Er nysgerrig, initiativrig og klart kommunikerende skriftligt og mundtligt
- Har erfaringer med tværfagligt samarbejde
- Med fordel har kendskab til KMD Nexus
- Kan lytte og give plads, samt give relevant faglig sparring
- Evner at kommunikere professionelt i alle sammenhænge – både internt og eksternt
- Er teamplayer og vil arbejde tæt sammen med ledelse og medarbejdere ud fra opgavefordelingen
- Trives i et afvekslende job med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere.
- En spændende stilling som du kan være med til at præge
- Tid til at udføre dine opgaver. Vi har koordineringsmøder hver morgen og eftermiddag, hvor dagens opgaver planlægges og fordeles
- Engagerede kolleger, der glæder sig til at tage godt imod dig
- En arbejdsplads, hvor der er nemt til smil og latter og hvor stemningen er uhøjtidelig
- En synlig og nærværende ledelse, hvor du altid kan søge sparring
- Mulighed for sundhedsfaglig sparring med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på eget bosted. Du vil også have mulighed for at kontakte sygeplejersker på kommunes andet døgntilbud, som er en del af vores organisation samt kommunens sygeplejersker.
- Grundig introduktion det det pædagogiske arbejde med borgerne på bostedet
- Fleksible arbejdstider. Som udgangspunkt er der alene tale om dagvagter og ingen weekender. Vi arbejder ud fra principperne om work life balance og du har derfor stor indflydelse på dine arbejdstider.
Direkte reference til afdelingsledere.
Hvem er vi
Center for Specialiserede Indsatser (SCI) består af 2 bosteder på to forskellige matrikler. Du vil blive ansat på Fælleshåb. Der er tale om døgntilbud som retter sig mod borgere med medfødte eller erhvervede hjerneskader. Alle har kognitive funktionsnedsættelser og flere med psykiatrisk overbygning.
Arbejdssted
Bogensevej 123, 5500 Middelfart. Du får en delt kontorplads med en socialfaglig koordinator i administrationsbygningen, hvor også afdelingsledere, centerledelse og administrativt personale holder til.
Løn efter gældende overenskomst for området.
Efter gældende praksis i Middelfart Kommune indhentes der straffeattest.
Stillingen er en fast 37 timer stilling med fleksibel arbejdstid
Tiltrædelse 1. maj 2025, men vi venter gerne på rette kandidat.
AnsøgningsfristTorsdag den 20. marts 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 25. marts 2025 mellem 8 og 15.
Dine spørgsmål:Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Fie Marie Gabelgaard 30 36 80 43 eller afdelingsleder Lotte Damholm 29 61 29 40.
Work Life Balance: Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker om timetal mm, så du opnår balance mellem arbejde og fritid.Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov.
Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie.Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Kørekort: B Almindelig bil