Junior Online Marketing Medarbejder

apartmentJO SAFETY A/S placeNykøbing Falster calendar_month 

Klar til at tage næste skridt i din marketingkarriere?

Hos JO Safety søger vi en initiativrig og detaljeorienteret Junior Online Marketing Medarbejder, som brænder for digital markedsføring – og som har lyst til at få stort ansvar fra dag ét.

Du bliver en del af et lille, dedikeret team og får en central rolle i eksekveringen af vores online markedsføring på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Vi arbejder både med betalt annoncering, SEO, nyhedsbreve og sociale medier – og vi har brug for dig, der både kan få idéer og føre dem ud i livet.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Planlægning og optimering af betalte kampagner (Google, Meta, Bing)
  • Udarbejdelse af organiske opslag på sociale medier
  • Løbende forbedring af vores SEO – især på produktsider og kampagnesider
  • Produktion og udsendelse af nyhedsbreve og kampagnemails
  • Opdatering og vedligeholdelse af landingssider i CMS
  • Oversættelse og lokaltilpasning til svensk og norsk (med hjælp fra AI)
  • Rapportering og opfølgning på performance
  • Udarbejdelse af grafisk content til kampagner og opslag (fx i Photoshop)

Du får masser af frihed og ansvar, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både salgsteamet og vores interne grafikere. Din nærmeste leder bliver Jan Romme, Head of Digital Operations.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 1–3 års erfaring med digital markedsføring (job eller studiejob)
  • Har praktisk erfaring med Google Ads og Meta Business Manager
  • Har arbejdet med nyhedsbreve (Mailchimp, Klaviyo eller lign.)
  • Har teknisk forståelse og flair for e-commerce og marketingværktøjer
  • Kan selv producere grafisk indhold og arbejde visuelt
  • Arbejder selvstændigt og får ting fra hånden
  • Taler og skriver dansk – og gerne med kendskab til svensk og/eller norsk

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med frihed under ansvar og fleksible rammer
  • Mulighed for at arbejde faste dage hver uge fra vores kontor i Køge
  • Gode kollegaer og en uformel stemning i en virksomhed med 30 ansatte
  • En hverdag med variation, ansvar og faglig udvikling
  • Masser af mulighed for at påvirke og forme dine egne arbejdsopgaver

Praktisk info:

  • Arbejdssted: Nykøbing Falster (mulighed for faste dage i Køge)
  • Opstart: Snarest muligt – vi venter gerne på den rette
Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning til Head of Digital Operations Jan Romme på Jan.Romme@josafety.com senest fredag den 9. maj 2025. Har du spørgsmål til jobbet? Du er velkommen til at kontakte Jan Romme på mail Jan.Romme@josafety.com for yderligere oplysninger.

JO Safety A/S er en del af den svenske Bergman & Beving-koncern, som ejer og udvikler markedsledende virksomheder inden for industri, byggeri og sikkerhed. Som en del af en større international koncern har vi adgang til stærke ressourcer og kompetencer, der understøtter vores vækstambitioner og sikrer en stabil og innovativ arbejdsplads.

Bergman & Beving omsætter for 5 Mia. SEK og har 1300 medarbejdere.

apartmentHotel Nørrevang ApSplaceNykøbing Falster
Bliv en del af holdet på Hotel Nørrevang – vi søger tjenere (fuldtid & deltid)! På Hotel Nørrevang har vi travlt – og det elsker vi. Derfor søger vi nu nye kolleger til vores tjenerteam. Du kan være erfaren eller bare have den rette indstilling –...
apartmentGEjSER - Nykøbing FalsterplaceNykøbing Falster
Drømmer du om et arbejde, hvor du gør en forskel? Og hvor den gode kundeservice og tætte dialog er alfa omega? Lige nu har du muligheden for at blive en del af holdet hos GEjSER og samtidig bidrage til det overordnede fælles mål om at hjælpe vores...
apartmentSOL OG STRAND FERIEHUSUDLEJNING A/SplaceNykøbing Falster
Feriehusudlejning hører til Danmark som flødeskum til kagen, men vi mangler dig til at hjælpe med at sikre, at vores gæster får en ekstraordinær ferieoplevelse fra start! Vores gæsters ferie starter, når de træder ind i et rent og indbydende hus, og...