Dedikeret og selvstændig socialrådgiver søges til spændende stilling som primærbehandler i OPUS Psykiatrisk Center Glostrup

apartmentPsykiatrisk Center Glostrup placeGlostrup calendar_month 

Bliver du motiveret af at gøre en forskel for unge med en psykose eller med psykoselignende symptomer? Og søger du udfordringer, hvor tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet? Så vil denne stilling have din interesse.

Velkommen indenfor i OPUS

OPUS er et 2-årigt intensivt ambulant behandlingstilbud til mennesker i alderen 18-35 år med debuterende skizofreniform lidelse. I OPUS arbejder vi ud fra ” Assertiv Community Treatment” modellen. Vores teoretiske referenceramme er overvejende kognitiv adfærdsterapeutisk.

OPUS PC Glostrup har i alt 3 teams, som sidder på 3 forskellige etager i samme hus. Det giver en hel unik mulighed for inspirerende mono- og tværfagligt samarbejde og sparring på tværs i huset. Vi har fælles faglige -og sociale arrangementer for medarbejderne i huset.

Derudover er der et rigtig godt arbejdsmiljø i teamet.

Hvad skal du lave?

Behandlingen består af individuelle samtaler, forskellige gruppetilbud for patienter og pårørende, recovery orienterede indsatser samt tværsektorielt samarbejde.

Som socialrådgiver bliver du primærbehandler for 13 patienter og deres familie. Du kommer til at arbejde med alliancearbejde og kontaktfastholdelse, og kontakten til patienterne kan foregå både på kontoret og som hjemmebesøg.

Som socialrådgiver deler du din socialfaglige viden med dine kollegaer. I nogle sager, hvor der er behov for særlige sociale tiltag, har du enkelte forløb. Derudover deltager du sammen med en kollega som gruppeleder i én eller to behandlingsgrupper.

Du bliver en del af et team, der består af 12 medarbejdere, som er tværfagligt sammensat af overlæge, sekretær, psykologer, sygeplejersker, recovery medarbejder, ergoterapeuter, og socialrådgivere.

Der er løbende, fast supervision i teamet.

Vores forventninger til dig

For at lykkes i stillingen er det en forudsætning, at du har et godt fagligt fundament og engagement. Du skal have lyst til at lære nyt og du må gerne have lidt erfaring. Opgaven som primærbehandler indebærer et selvstændigt ansvar og fordrer gode samarbejdsevner. Vi søger en kollega, som har:

  • lyst til at indgå i et engageret team med et højt fagligt niveau
  • empati og gode samarbejdsevner
  • psykiatrisk erfaring, gerne ambulant erfaring
  • lyst og evne til at arbejde selvstændigt
  • fokus på egen monofaglighed i det tværfaglige samarbejde.
Derudover tilbyder vi
  • Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb. Du får introduktion til Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center Glostrup samt lokal introduktion til OPUS-teamet og OPUS-arbejdet.
  • Et fantastisk hus. Du kommer ind i et spændende hus, hvor der er fokus på en høj faglighed og et godt kollegaskab.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingerne er begge på 37 timer i dag tiden, og til besættelse den 1. januar 2025.

OPUS-teamet ligger på H. J. Holstvej 3, i stuen, 1. og 2. sal, 2605 Brøndby, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi glæder os til at invitere en ny kollega ind i vores fællesskab.

Søg via link senest onsdag den 10. november 2024. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Hvis relevante ansøgere, kan I inviteres ind tidligere.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Tina Iversen, mobil: 23 21 01 58.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

apartmentPsykiatrisk Center GlostrupplaceGlostrup
til at ringe til oversygeplejerske Julius Skovbæk Koch på 29 24 60 94 eller julius.skovbaek.koch@regionh.dk. Vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning på afsnittet. Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside...
apartmentPsykiatrisk Center GlostrupplaceGlostrup
julius.skovbaek.koch@regionh.dk. Vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning på afsnittet. Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien. Søg stillingen Send...
apartmentPsykiatrisk Center GlostrupplaceGlostrup
Psykiatrisk Center Glostrup. Om Psykoterapeutisk Ambulatorium På ambulatoriet varetager vi behandlingen af patienter med ikke-psykotiske lidelser i henhold til beskrivelserne for ”pakke-forløb” i Region Hovedstaden. Ambulatoriet består af ca. 64 medarbejdere...