Salgsmedarbejder til Plante- og Dekorationsafdelingen, 13-20 timer pr. uge, Tåstrup

apartmentIKEA placeTaastrup calendar_month 
Job-ID: 259281

Dato for opslag: 29/10/2024

Derfor er vi helt vilde med dig

Hos IKEA brænder vi for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Vi leder derfor efter dig, som vil være med til at gøre det nemt, hurtigt og positivt for vores kunder at handle i IKEA. Det vigtigste er at du er serviceorienteret, er fyldt med energi og ikke er bange for at tage fat.

Vi lægger desuden vægt på at du:
  • Brænder for at skabe fantastiske købsoplevelser for vores kunder
  • Er selvstændig, detaljeorienteret og tager ansvar for at prioritere dine arbejdsopgaver, så tiden udnyttes mest effektivt
  • Elsker at holde orden og sørge for at alt er pænt og ryddeligt og du ikke er bange for at skulle rykke rundt på en masse varer.
  • Taler dansk og kan kommunikere på engelsk

Hvis du også har en interesse for planter er det en fordel! Grønne fingre er et plus, men ikke et krav.

En dag I dit liv hos os

Vores salgsafdeling for planter og dekoration er beliggende på første sal i varehuset. Her sælger vi alt fra rammer, plakater, stearinlys og lysestager til planter, urtepotter og meget mere til dekoration af hjemmet, baseret på den enkelte kundes stil.

Din hverdag vil inkludere:

  • At rådgive og inspirere vores kunder baseret på deres individuelle behov og ønsker
  • Håndtering af varer og oprettelse af salgsområder for at sikre, at varerne er let tilgængelige for kunderne
  • Sørge for, at udstillinger og afdelingen altid fremstår præsentable og inspirerende.

Vores team i IKEA

Du bliver en del af et team bestående af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i vores store varehus. Vi samarbejder tæt med kolleger fra andre afdelinger, hvilket giver dig mulighed for at arbejde med en mangfoldig gruppe mennesker. Vi sætter stor pris på sammenholdet i vores team og støtter hinanden.

Her er plads til dig som den unikke person, du er, og du får mulighed for at opbygge et stærkt socialt netværk. Vi sørger naturligvis for den nødvendige træning, så du føler dig sikker og kompetent i jobbet.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Patrick Hansen på patrick.hansen2@ingka.ikea.com ved spørgsmål. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke via e-mail.

Yderligere informationer
  • Stillingen er på 13-20 timer pr. uge i gennemsnit, efter reglerne for fleksibel deltid, beskrevet i HK Handels overenskomst
  • Din arbejdstid placeres primært i tidsrummet kl 09:00-20:00, og du skal forvente at have ca 1-2 lukkevagter pr. uge (en hverdag fra kl ca 16:00) samt arbejde hver 2. weekend både lørdag og søndag . Det er muligt for dig, at komme med input til arbejdsplanen
  • Løn efter HK’s butiksoverenskomst, herunder pension- og fritvalgsordning samt forskudttidstillæg
  • Vi har diverse personalegoder som helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning osv.
  • Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest
  • Ønsket opstart hurtigst muligt eller efter aftale
  • Søg senest 7. november 2024
  • Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke jobopslaget, når vi har modtaget tilstrækkeligt med relevante kandidater.
Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge.

Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring. Vi håber du være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!

apartmentGEjSER - København KplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
udvikling  •  Grundig oplæring i produkter og øvrig viden om e-cigaretter  •  Fagligt dygtige og søde kollegaer  •  Ca. 20 timer pr. uge fordelt på hverdage og weekender Vi holder løbende samtaler, så synes du at ovenstående lyder spændende, så skynd dig at sende...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
hvor du har medindflydelse og medbestemmelse på din arbejdsdag Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden udgør 20 timer ugentligt...
apartmentNormal A/SplaceRødovre, 10 km fra Taastrup
Holder du et sabbatår? Og er du ikke bange for at tage fat? Så er du måske lige den, vi står og mangler i vores butik i Rødovre, Rødovre Port. Vi søger en ny kollega UNDER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik ca. 13-20 timer om ugen...