Er du vores nye sælger/chauffør (deltid)?
Er du vores nye sælger/chauffør (deltid)?
Kan du lide at køre bil og at arbejde med møbler? – så kan du blive en del af Frelsens Hærs Genbrug i Esbjerg. Vi er en af landets største genbrugsbutikker og vi ligger på Ravnevej i Esbjerg. Vi betjener mellem 200 – 400 kunder om dagen, det betyder at dagligdagen er uforudsigelig og spændende.
Du skal arbejde med følgende:
- Udbringning og afhentning af møbler
- Salg og kundebetjening i butikken
- Varemodtagelse
- Småreparationer
- Andet forefaldende arbejde
Som sælger/chauffør kommer du dagligt i kontakt med forskellige mennesker og da vi er en velgørende organisation, lægger vi stor vægt på:
- at du har ”et glimt i øjet” og er hjælpsom
- er præsentabel
- har ordenssans
- har hænderne ”skruet rigtigt” på
- er mødestabil
Vi ser gerne, at du har truckcertifikat (ikke et krav). Vi ser også gerne, at du har kendskab til møbler. Du skal være opmærksom på, at der kan være tunge løft i arbejdet.
Den kristne tro er grundlaget for Frelsens Hær, og visionen for arbejdet er ”omsorg for hele mennesket”. Det er vigtigt, at du kan arbejde ud fra Frelsens Hærs værdier.
Tiltrædelse:
Vi tilbyder et alsidigt og spændende job i en levende og fleksibel virksomhed med 5 ansatte, ca. 20 frivillige og op til ca. 15 personer, som er i et praktikforløb.
Tiltrædelse 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter. Arbejdstiden er 25 timer ugentligt i gennemsnit (der kan aftales et lavere ugentligt antal timer, hvis det ønskes). Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til aftale.
Ansøgning:
Lyder det som dit næste job, så send din ansøgning og CV til: E-mail: personale@fhmail.dk
Mærk venligst mailen ”Chauffør”.
Alle spørgsmål angående jobbet bedes rettet til Butiksleder Anni Nielsen–anni@fhmail.dk eller på telefon 24 94 21 89.
Ansøgningsfristen er tirsdag 22. april 2025 kl. 12.
Kørekort: B Almindelig bil