Kvalitetsmedarbejder med sundhedsfaglig baggrund til tværgående Kvalitetsenhed

apartmentAdministrationsbygningen, Brovst placeBrovst calendar_month 

En sjældent udbudt stilling som kvalitetsmedarbejder i tværgående Kvalitetsenhed er nu en mulighed…

Ny tværgående Kvalitetsenhed

Pr. 1. januar 2024 gennemførte vi en større organisationsændring i Social-, Sundhed- og Beskæftigelsesforvaltningen i Jammerbugt Kommune, hvor alle myndighedsrelaterede funktioner i forvaltningen blev samlet under én Myndighedschef, mens alle udførerenheder blev samlet under én Sundheds- og Velfærdschef.

Som led i organisationsændringen blev der etableret en ny tværgående Kvalitetsenhed, som arbejder på tværs af de store udførerområder i forvaltningen; Seniorområdet, bestående af hhv. plejecentre og hjemme- og sygeplejen, samt Handicap og Socialpsykiatriområdet, bestående af botilbud, bostøtte, aktivitets- og væresteder.

Kvalitetsenhedens formål er at understøtte udvikling og den faglige kvalitet på udførerområderne. Centralt i tilgangen vi løser opgaver på, er understøttelse af praksis, læring og videndeling på tværs af områderne.

Kvalitetsenheden er ledelsesmæssigt forankret under områdelederen for Handicap og Socialpsykiatri, men opgaveledelsen sker i et tæt samspil med de øvrige 2 områdeledere for hhv. Plejecentrene samt Hjemme- og Sygeplejen.

Opgaveporteføljen i Kvalitetsenheden

Kvalitetsenheden varetager en bred vifte af forskelligartede opgaver. Blandt de løbende driftsopgaver kan nævnes: Undervisning i dokumentationsmetoder og fagsystemet Nexus til fastansatte, elever og nyansatte, Nexus-support til driften, behandling af UTH, understøttelse af praksis ved diverse tilsyn.

Derudover varetager enheden strategisk prioriterede ad hoc-opgaver, som den kommende tid må forventes at relatere sig til implementering af ny Ældrelov, overgang til FS3 vs. 2.0, samt bidrag ind i centrale udviklingsprojekter.

Samarbejdsfladen er enormt bred og favner både det interne samarbejde med medarbejdere, nøglepersoner, ledere og konsulenter, som det eksterne samarbejde med andre kommuner, system-leverandører m.v.

Vi søger en kollega til enheden med
  • En relevant sundhedsfaglig grunduddannelse, eventuelt suppleret med en overbygning
  • Flere års relevant erfaring fra praksis, der hjælper dig til at kunne omsætte ny lovgivning, tiltag og udviklingsprojekter på en relevant og vedkommende måde
Som kvalitetsmedarbejder får du brug for at kunne trække på følgende kompetencer
  • Du har et analytisk blik på opgaverne
  • Du har gode relationelle samt kommunikative evner
  • Du har en imødekommende personlighed og trives i rollen med mange og forskelligartede samarbejdsrelationer
  • Du indfinder dig naturligt og komfortabelt i opgaver, hvor du skal vejlede og undervise medarbejdere i større og mindre grupper
  • Du kan arbejde og drive opgaver selvstændigt, men du trives i og mestrer at samarbejde
Vi tilbyder
  • En sjælden mulighed for at blive en del af en nyoprettet enhed, der varetager flere nøglefunktioner i en stor udførerorganisation
  • Mulighed for indflydelse på egne opgaver, i tæt samspil med dine øvrige kolleger i enheden
  • Et godt kollegialt fællesskab, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd med en høj kvalitet i opgaveløsningen

Arbejdsstedets placering

Kvalitetsenheden har kontorbase på Møllegaarden i Brovst, Vestergade 9, 9460 Brovst, men vi løser opgaver på tværs af arbejdspladser i hele kommunen.

Ansøgningsfrist

Søndag den 23. marts kl. 12.00.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid.

Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2025, eller hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 26. marts.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Julie Sand Kiilerich på telefon 41 91 22 51, eller via mail: jusk@jammerbugt.dk

apartmentJobcenter Jammerbugt kommuneplaceBrovst
Har du hjertet på rette sted, og ønsker du at komme tæt på et andet menneske gennem dit arbejde? Så har jeg en ledig stilling på gennemsnitligt 26 timer ugentligt som min personlige hjælper, da min nuværende gennem længere tid, desværre må fratræde...
apartmentJobcenter Jammerbugt kommuneplaceBrovst
Søger hjælper fuld tid eller deltid, 8 og 12 timers vagter. Man skal bo i Fjerritslev området, du skal helst ikke bo mere en max ca. 40/45 km væk, men gerne tætter på. Du skal have kørekort og være ikke ryger. Arbejdsopgaver: Forflytning Hjælp i...
apartmentAdministrationsbygning Møllegården, SHplaceBrovst
og senest pr. 1. maj 2025. Stillingen er på 37 timer. Der er tale om en administrativ stilling som aflønnes efter HK’s overenskomst og principperne i Ny Løn. Arbejdssted: Jobcenter Jammerbugt, Vestergade 9, 9460 Brovst. For yderligere information...