Kontaktperson søges – gør en afgørende forskel for kvinder på vej ud af vold

apartmentDansk Kvindesamfunds Krisecentre placeKøbenhavn calendar_month 

Vi søger en kontaktperson til vores afdeling i København. Vi opfordrer alle interesserede med relevant uddannelse til at søge, uanset køn, alder, kulturel- og religiøs baggrund.

Om Dansk Kvindesamfunds Krisecenter

Dansk Kvindesamfunds Krisecenter betragter mænds vold mod kvinder som et ligestillingsproblem. Vi møder kvinder, der har været udsat for vold af partner eller familie, med værdighed, respekt og ligeværd såvel som tværkulturel forståelse. Vi har en klar forventning om, at alle ansatte og frivillige lever op til disse værdier.

Om jobbet

Det er noget ganske særligt, når en arbejdsplads samtidig fungerer som et midlertidigt hjem for dem, vi skal hjælpe. Vi går derfor til opgaven med ydmyghed og respekt for den enkelte og en opmærksomhed på at skabe psykologisk tryghed blandt både personale og beboere.
Som kontaktperson yder du social- og voldsfaglig rådgivning af høj kvalitet og skaber tryghed og omsorg for akut voldsudsatte kvinder i en udfordrende og midlertidig livssituation. Vi arbejder systematisk og sætter kvindens mål, ønsker og behov i centrum fra visitation til udflytning.

Vi er tovholdere i kvindens sag og samarbejder med både politi, kommuner, advokater, læger, psykologer mv. for at skabe langvarig sikkerhed og tryghed for kvinden.

På krisecenteret i København har vi 22 værelser, hvoraf halvdelen er familieværelser til kvinder med børn, og halvdelen er til enlige kvinder uden medfølgende børn. I huset har vi et stærkt børnetilbud med børnegrupper og aktiviteter, som varetages af vores børnefaglige kontaktpersoner.

Du vil være tilknyttet som kontaktperson for både kvinder med og uden børn. I forhold til kvinder med børn vil du have et tæt samarbejde med børnekontaktpersonerne om familien.

Det sociale fællesskab på krisecenteret er i fokus i vores arbejde. Du bidrager aktivt til at skabe sociale aktiviteter, der styrker fællesskab og tryghed blandt kvinder på krisecentret. Som medarbejder er du initiativrig og tager ansvar for det gode tværgående samarbejde med dine kollegaer.

Vi lægger vægt på, at du trives i et fagligt miljø, hvor vi løfter i fællesskab.

Alle kontaktpersoner indgår i et rul med faste vagter (weekend, dag og aften), hvor man bl.a. varetager bemandingen af vores rådgivningstelefon samt visitationssamtaler.

Dine kvalifikationer

Vi søger dig, der er uddannet socialrådgiver eller lignende. Du skal arbejde rettighedsbaseret, vedholdende og systematisk, og kan varetage og koordinere hjælpen til kvinderne på krisecenteret fra visitation til udflytning. Du er optaget af at fremhæve kvinders agens, forstå og styrke deres ståsted i livet.

Vi søger dig, der har erfaring med relationssarbejde og kan skabe kontakt til kvinderne på en varm, respektfuld og tryghedsskabende måde.

Vi søger dig, der…
  • er kommunikativt stærk, skriftligt såvel som mundtligt, og god til at samarbejde tværsektorielt
  • har voldsfaglighed eller har lyst til at lære om feltet
  • er rummelig, stabil og dedikeret
  • har erhvervserfaring som socialrådgiver eller socialpædagog, gerne fra lignende døgntilbud, socialpsykiatrien eller krisecentre
  • kender og har erfaring med metoden Response-Based Practice, som er vores udgangspunkt i det voldsfaglige arbejde. Alternativt er du hjemmevant i at arbejde systemisk/narrativt
  • bidrager til et godt samarbejdsmiljø med en positiv og løsningsorienteret tilgang
  • det er en fordel, hvis du taler andre sprog end dansk og har viden om at arbejde tværkulturelt

Vi tilbyder

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre tilbyder dig muligheden for at gøre en forskel i en af Danmarks vigtigste sager: at stoppe vold mod kvinder. Dertil tilbyder vi en hverdag med:

  • varierende arbejdsopgaver
  • både tæt kollegialt samarbejde og selvstændige opgaver
  • mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • indflydelse på både din egen og beboernes hverdag via vores særlige teams, der på tværs af afdelinger og enheder udvikler og driver organisationens kerneydelse
  • et dedikeret og stærkt fagmiljø
  • supervision

Arbejdstid

37 timer pr. uge med vagt hver 5. weekend samt én aften om ugen.

Løn og ansættelse

Stillingerne er fra d. 1. marts 2024.

Arbejdssted er primært Dansk Kvindesamfunds Krisecentre Frederiksberg på H.C. Andersens Boulevard 10, 1553 Kbh.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 19. marts.

Samtaler afholdes i uge 13.

Send din ansøgning og CV via "Ansøg"-knappen nederst. Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du læse mere i stillingsbeskrivelsen, som du kan rekvirere hos service@danskkvindesamfund.dk

Du er også velkommen til at kontakte krisecenterleder Ditte Wedel-Brandt på telefon 2069 7551.

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.krisecentrene.dk og følge os på Facebook og Instagram.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
dig et job, hvor du støtter nogle af Københavns udsatte borgere til et bedre liv? Kunne du tænke dig en arbejdstid mellem kl. 08.00 og 18.00? Så kan vi lige nu tilbyde en spændende stilling som kontaktperson i vores afdeling på Ringergården. Om Ringergården...
apartmentCFD København rådgivning og vejledningplaceHvidovre, 8 km fra København
Er du interesseret i et job, hvor du hjælper en ældre kvinde med hverdagsaktiviteter både i hendes hjem og udenfor hjemmet? Så er dette job som kontaktperson måske noget for dig. På vegne af Københavns kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
kontaktpersoner, hvor vi arbejder for værdige og meningsfulde liv? Vi søger to faglige og engagerede kontaktpersoner til det socialpsykiatriske botilbud Fogedgården fra den 1. maj 2025 til en fast stilling og et barselsvikariat på ni måneder med mulighed...