Laborantpraktikant i international forskningsgruppe med fokus på den grønne omstilling

apartmentSyddansk Universitet placeOdense calendar_month 

Ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) er en stilling som laborantpraktikant ledig til besættelse 1. september 2025

Solenergi er en attraktiv vedvarende energikilde, da energiforbruget for Jordens befolkning er mindre end 0,02% af den samlede solenergi, der rammer Jordens overflade. Udvikling af overgangsmetalkomplekser – der er i stand til at absorbere sollys og omdanne denne energi til elektricitet eller brugbare kemikalier på en effektiv måde – er derfor yderst eftertragtet.
Langt den meste forskning har indtil nu fokuseret på overgangsmetalkomplekser baseret på dyre ædelmetaller, som forekommer sjældent her på Jorden. Brugen af hyppigt forekommende metaller i lysaktiverede processer er dog et oplagt mål for at sikre billigere og bæredygtige teknologier til fremtidig brug.

Christina Wegeberg og hendes forskningsgruppe arbejder indenfor dette – er du interesseret i at være del af holdet?

Som praktikant på FKF tilknyttes du forskningsgruppen i spektroskopi under vejledning af adjunkt Christina Wegeberg. Gruppen forsker i fotokemi, det vil sige anvendelsen af spektroskopiske og analytiske metoder til undersøgelse af lysaktiverede processer.

Gruppen udvikler nye fluorescerende og fotoaktive materialer, hvilket har til formål at undersøge hvordan solenergi bedre kan udnyttes som en vedvarende energikilde.

Som praktikant vil du blive beskæftiget med diverse spektroskopiske metoder (UV/Vis absorption, emission, transient absorption, AAS, IR) og kromatografiske teknikker (GC, HPLC). Du vil blive en del af instituttets service i forbindelse med rutineanalyse af prøver vha.

Massespektrometri (ESI) det første halve år. Derudover vil du også stifte bekendtskab med NMR-spektroskopi, samt assistere ved FKF’s laboratorieundervisning (klargøring af laboratorier med opstilling af udstyr og kemikalier).

Instituttet er blevet Green Lab certificeret, du får derfor også indblik i arbejdet med bæredygtige laboratorier.

Under hele forløbet vil du få daglig vejledning af medlemmer af forskningsgruppen og laboranter fra FKF.

Som praktikant vil du blive ansat i en periode på i alt 12 måneder, hvor projektdelen vil være placeret i den sidste del.

Det er et krav, at du har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen, og at du kan formulere dig på dansk og engelsk, da der er mange udenlandske gæster på instituttet.

For nyansatte har vi en mentorordning og vi tilbyder et spændende praktiksted, hvor ikke to dage er ens.

Evt. yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til gruppens laborant Pia K. Haussmann på mail: pkh@sdu.dk

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er et af fire institutter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU og ligger i Odense. Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er et institut med fokus på grundforskning. Vi er glade for at bevæge os ud over traditionelle discipliner og arbejder for at udvikle nye teknologier og videnskaber på tværs af fysik, kemi, farmaci, matematik, datalogi og biologi.

Instituttets forskning bidrager således til ny viden og løsninger med anvendelse inden for klima, miljø, energi og sundhed.

Samtaler forventes afholdt d. 8. og 9. maj 2025.

Til ansættelse den: 01.09.2025

Ansøgningsfrist: 29.04.2025

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid.
Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker.

Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

apartmentSyddansk UniversitetplaceOdense
Din vejledning og arbejdsopgaver tager udgangspunkt på SDU Campus Odense. Forventet arbejdstid pr uge er 8-10 timer. Ansøgningsfristen er d. 08.05 2025 Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning. Bemærk: Ved ansættelse...
apartmentSchou-Danielsen Logistik A/SplaceOdense
for at sove ude (DK afdeling) Du har  •  Stort kørekort C/E  •  ADR-bevis (har du ikke opdateret ADR-bevis, tilbyder vi kursus) Arbejdssted: SDL, Rolundvej 3, Odense S Ring eller send en ansøgning i dag! Claus Bjørnskov – 6338 1314 cb@sdl.dk sdl.dk/job...
apartmentTeknisk Rengøring ApSplaceOdense
vil i gang med at arbejde. Arbejdet foregår i og omkring Odense og timerne er lige fra 1,5 til en 25 - 30 timer om ugen. Vi har visse kriterier som man skal kunne leve op til :  •  Ærekær omkring sit arbejde  •  Fleksibel  •  Mødestabil  •  Smilende og godt humør...