Deltidsnatportier - hver anden weekend

apartmentCABINN placeKøbenhavn calendar_month 

Vi søger en deltidsnatportier til CABINN City med start snarest muligt.

Stilling er på ca. 32 timer pr. 4 uger/34,67 timer pr. måned, hvor du skal arbejde hver anden weekend fredag og lørdag nat (lige uger)

Derudover vil det være muligt at supplere med ekstra vagter på alle tidspunkter af døgnet på alle vores 5 hoteller i København og på Frederiksberg.

Som natportier er du CABINNs ansigt udadtil, derfor er det vigtigt, at du er positiv, serviceminded og fleksibel. De primære opgaver består i at checke gæster ind og ud, booking af værelser, gæsteservice, telefonomstilling, cafésalg, gæste-korrespondance og kasseafregning.

Den ro, der kan være om natten på hotellet bruges til, at natportieren tager sig af vareopfyldning, administrative opgaver samt sørger for ro og orden på hotellet. På hotellerne arbejder du alene om natten. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og er meget ansvarsbevist.

Vi ønsker:

  • Du har erfaring fra hotelbranchen/servicebranchen eller er ved at uddanne dig indenfor hotelbranchen, fx som serviceøkonom (ikke et krav)
  • Du forstår at yde en smilende og hjælpende service og kan lide at have med mange forskellige gæster at gøre.
  • Du er ansvarsbevidst og kan lide at arbejde selvstændigt
  • Du taler/skriver dansk/engelsk og forstår de nordiske sprog
  • Du er mødestabil

Vi tilbyder:

  • Fast vagtplan som løber over en 4-ugers periode.
  • Gode kollegaer.
  • Løn iht. overenskomst.
  • En spændende arbejdsplads i rivende udvikling.
Ansøgningsfrist & start

Vi holder samtaler løbende, og ansætter når den rigtige er fundet.

Om CABINN A/S:

Vil du være en del af Danmarks mest succesfulde lavpriskæde, så er CABINN den rette arbejdsplads for dig. CABINN Hotels A/S er Danmarks største lavpriskæde med 12 hoteller placeret i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Vejle.

apartmentDUOS A/SplaceSlangerup, 34 km fra København
behov. Kørekort og bil er en fordel, men ikke et krav. Arbejdstid I weekender kan du byde ind på 2-3 vagter om måneden, enten lørdag eller søndag, af 6 timers varighed. Derudover kan der være enkelte hverdagsaftener af omkring 3 timers varighed...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  31.  03.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en erfaren ernæringsassistent eller anden køkkenfaglig medarbejder som tilkaldevikar i weekender...
apartmentCABINNplaceKøbenhavn
CABINN Copenhagen is looking for a new evening colleague for cleaning in puplic areas from April 2025. The position is part time and you must work every other Friday and Saturday - 10 hours. CABINN Copenhagen is Northern Europe’s largest hotel...